Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Am. B. Larson: Anmälan.
bedrift og levevis. Lydlærens vidnesbyrd vil i sa tilfælde hatte
meget mere at sige end negative argnmenter fra ordförrådet.
Av den foreliggende del av ordbogen sees det, at det vil
blive en betydelig berigelse man her vil fa for det nordiske
ord-forråd, og et endnn större materiale til belysning av det som för
fra én eller anden kant var bekjendt. Den rolle de östsvenske
mål spiller i den for tiden så livlige diskussion om förbindelsen
aiw i nordisk, er betegnende for, hvilken betydning en fyldig
kund-skab om disse dialekter kan have; sel v om det kun er i fa «tii.
fælde deres vægt vil blive så iöinefaldende som her, så viserdette
eksempel klart, hvor uundværlig ordbogen vil blive også for
en-hver der sysler med den ældre sprosrhistorie. Dens störrelse, som
alligevel blir betydelig, vil formindskes adskillig derved, at den
efter sin plan foruden rene dialektord kun skal optage de med
höi-svensk identiske ord i det fald, at de har en for skriftsproget
fremmed betydning, og et mindre antal höisvenske ord, «om i
dia-lekterne har en mangfoldighed, ofte meget mærkelige former —
at altså de ord, som i disse dialekter har samme betydning som
og væsentlig tilsvarende form til skriftsprogets ord, her ikke
fin-des optagne. Foruden ved andre grunde kan dette måske for en
del være foranlediget derav, at bogen vel tildels er bygget på så*
danne ordsamlinger som helt har forbigåt disse. Jeg er overmåde
taknemmelig for ordbogen og taknemmelig for enhver ting som
har påskyndet dens fremkomst, men må dog nævne det savn, at
det som fölge av denne begrænsning i planen ikke läder sig gjöre
i denne ordbog at finde besked om förekomsten av sådanne ord i
folkesproget der. Selv temmelig særegne former, som Runömålets
blayu pl., blade, däyl v., dele, nævnes ikke; de er jo lydlovmæsaige
og omtales i monografien; men alligevel!
Först giver bogen en oversigt över målenes lyd- og
böinings-forhold. Lydlæren er meget kortfattet og populært formuleret.
For anmelderen, som dog måske står forholdene for fjernt til at
kunne bedömme sägen med sikkerhed, synes der undertiden at
være lagt vel meget an på at popularisere ved at undgå de
bruge-lige fonetiske termini, så at fagmanden blir usikker om, -hvad der
menes, kanske uden at dog den læge læser (dersom han ikke selv
kjender den dialekt, hvorpå ytringen skal anvendes) far nogen
rigtig forestilling om, hvad der er meningen. Således s. XVII:
"ett mycket nära slutet y liggande ("franskt?") w-ljud"; en fransk
w-lyd kan vel ikké siges at ligge lukket y nær; jeg skulde tænke
mig, at der menes den til det franske tegn u (i regelen)
sva-rende lyd. S. XXI: "Som ett slags aspireradt g (nästan som gh)
uttalas det ensamt Runömålet tillkommande y". Jeg ved ikke,
hvilken lydværdi en ikke sproglig uddannet læser i Finland eller
Sverige i nutiden vil tillægge "gh"; jeg tror snarest ingen. For
mit eget vedkommende tror jeg helst, at ytringen gjelder
spiran-tisk g (noget lignende av, hvad der kan findes for g i indlyd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
