Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Finnur Jónsson: Aksentforhold.
Endelsen -ver synes det at forholde sig lidt anderledes
med. I mand8navnet Qlvir, der jo blev temlig almindeligt,
findes kun ubetonet -vir (eller rettere -v-ir} o: -ir som den
almindelige endelse -ir). Yi finder derimod HlQtfvéry i:
Hlgdvés sali Guðr. forn.
På den anden side er formen Hlgcfvir, J- w, sikker i en
linje som:
Hlpdvis dóttir Vøl. (10)
og vist også i:
vas Hlødvi borin — (15)
Hos Bragi forekommer:
Randves h?ftut’).
Her beror alt på, hvorledes h?fufr skal læses, om hg/ucf eller
haufuð* For det sidste taler bestemt en linje som vallrauf
fjogur haufucf hos samme digter. Altså skulde Brage have
sagt Randves, men det er ikke umuligt at han har kendt
og brugt både hpfuft og hayfuft. For *vér (betonet) taler
bestemt fra senere tid:
Randvés bana Darr.
sammenlign:
á Bandvers (-ves?) Sturla.
At Bandvér holdt sig uagtet Hlgðvér tidlig blev til
Hlgð-vir og Qlvir aldrig optræder anderledes end som Qlv-ir
hænger sikkert sammen med at Bandvér forekom mindst
hyppigt i daglig tale.
Jeg skal nu gå over til andre sammensætningsled, der
enten er oprindelig selvstændige ord eller udgör meget
vægtige stavelser.
-rosta, i orrostay hvad enten rosta er opstået af rasta
(oht. rasta ’hvile’) eller vi mulig har med en stanlme
orr-og afledningsendelsen -osta at göre. Stavelsen -rost* er altid
stærkt betonet, som i
f) Jeg bemærker her engang for alle. at jeg af drotkvæded© linjer i
reglen slöjfer det sidste led (ord) i citaterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
