Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
I ofr. blev germ. eu under palatalomlyd til ni, hvor
sidste komponent var lang. I nfr. udvikledes dette ü i opr.
åben stavelse efter reglerne for alm. ft, medens det foran
forkortende konsonans faldt sammen med opr. u* resultatet
blev da henholdsvis jy og ju (jo) *). — Lydsystemet på da.
og fr. side må således på dette punkt have været væsentlig
kongruent, selv om betingelserne for de ensartede lyds
forekomst i de to sprog ikke faldt sammen, og lydbetegnelsen i
hs. berettiger os således til at antage, at nfr. iyciu på
denne tid var tilstede.
På en mærkelig måde er den av oldda. iü udviklede
lyd gengivet 2 gg. i: thvf 32 v. 43 r. (= thivf). Den eneste
mulige forklaring av vokaltegnet her er, så vidt jeg kan se,
at opfatte det som udtryk for et y i lighed med de under
mom. 8 anforte ekspp. på v for y. Hvorledes dette lader
sig forene med antagelsen av lydtrinnet iy (ikke y) i hs.,
skal nedenfor soges påvist (mom. 14).
10) Dansk ia (brydningsdiftong samt i låneord) var en
i ekspiratorisk henseende stigende diftong; da udviklingen var
ganske ens, enten den var lang eller kort, ses der her bort
fra kvantiteten. Den oldfrisiske diftong ia reflekterer germ.
eu, når dette ikke efterfulgtes av i, j i næste stavelse. Her
må vi först avgöre spörgsmålet om, hvorvidt dette ia —
navnlig med henblik på udviklingen i nordfr. — her kan
identificeres med den nævnte danske diftong. Dette lader sig
ikke göre, hvis man antager den av Siebs foredragne lære
om ofr. ia. Ifölge denne var udviklingen (forsåvidt eu ikke
ved palatalomlyd blev > iu) folgende: *eu > *eo > *io > ofr.
’) Se PGr. I, 1235 f. (§ 63), 1396 f. — Iövrigt kunde der m&ske være
nogen sandsynlighed for, at udviklingen av y i den opr. forbindelse iu var
uavhængig av og ældre end y C opr. Ü. Bl. a. med henblik p& den nedf.
(mom. 10) fremsatte opfattelse av ofr. ia c io (c eu) kunde det nemlig ligge
nær at antage, at overg. iu >• iy skyldtes en mellem i og u opst&et
over-gangsvokal (iü >• iyú > iy), medens y först senere opstod av ü. Jeg henstiller
dette til andres overvejelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
