Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
siden av den almindelige form kyrn (at körne, se Feilberg:
kgörné) findes — som det synes begrænset til et enkelt lille
område — formen öörn, beror den sidste naturligvis på en
diftongering av y foran rn (éörn <z *kiørnæ), som i den
forste form er udebleven (jfr. Fjolde: hyrn, hjörne), hvorfor
palatalisering heller ikke har kunnet indtræde. — Formen éæp
må forudsætte et opr. *kiap (jfr. Feilberg u. kjæp).
Stiller man nu det spörgsmål, hvornår palataliseringen
er indtrådt, må man göre sig klart, at det forste trin i
udviklingen må være ki-} d. v. s. det vokaliske i’ s overgang
til konsonant. Dette giver os en relativ terminus post quem
for palataliseringen, idet denne må være senere end ia ;> iæ
i ord som: kiar, kiarf) i modsat fald var resultatet nemlig
bleven *öar, *öar(f), da overgangen til iæ netop beror på
den diftongiske udtale av ia og umuliggöres ved dennes
ophor. Hvor langt denne overgang (i de pågældende
forbindelser) og dermed altså muligheden for palataliseringen kan
rykkes opad i tiden — et spörgsmål, hvis rækkevidde man
let ser —, lader sig for tiden vanskelig avgöre. Imidlertid
viser bl. a. det i vort hs. forekommende kierf (fol. 55 r.),
at overgangen i dette tilfælde er ældre end hs. Herav
föl-ger, at det samme kan være tilfældet med palataliseringen;
positive beviser for, at det også er det, har jeg ikke fundet.
Når man imidlertid ser hen til, at sk + præpalatal vokal,
som det er påvist, på denne tid er bleven > S, og at
palataliseringen av k på grund av sin kombinatoriske
begrænsning tör antages at være det ældste udslag av den for begge
disse udviklinger tilgrundliggende fælles tendens, så turde
det være sandsynligst, at den påviste mulighed allerede da
var realiseret.
M. h. t. lydsubstitutionen behöver ingen av de 2
muligheder at volde hindringer. Regner man med bevaret k, kan
dette naturligvis kun give k i den fr. dialekt. Antager man
en mere eller mindre fremskreden palatalisering av k, vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
