Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
soiíl det nærmest liggende frembyde sig ett ts, tå, forsåvidt
sådanne lyd endnu den gang fandtes i nfr.; at dette netop
måtte have været tilfældet, blev ovenfor (mom. 11 slutn.)
udviklet. Her vil jeg minde om, at udviklingen av tS-lyd i
nfr. (istedenfor ts) var knyttet til samme forudsætning som té
i dansk (o: Husumsk), ni. den oprindelige tilstedeværelse av
et ubetonet i mellem k og flg. vokal og dettes senere
sam-mensmæltning med forlydskonsonanten.
13) Opr. g i forlyd foran præpalatal vokal er i Husumsk
bleven til j ikke alene i samme tilfælde, hvor k
palatalise-res, såsom: jaV (gæld), jærn (gærne), men også i ord som:
jer (ged), jes (pl. til goas = gås), jæsloq (gæsling), jæmdl
(gennem), ijcen (igen), jæt (vogte), jest (gær, ndt.). Reglen
synes således at være, at g > j foran enhver præpalatal
vokal. Når g ikkedestomindre er bevaret som forlyd i
samtlige former av verberne goa (præt. gik) og giw (præt. ga\
skyldes det naturligvis analogi fra formerne med g +
postpartal vokal; i tilknytning til det sidstnævnte vb. må g
ligeledes forklares analogisk i konjunktionen giw (gid), der altså
viser hen til en tid, da föleisen av ordets samhörighed med
vb. give var levende. Forekomsten av g i ordene gil’ (et
gilde o: lav, selskab), gæjl (gyvel) *) ved jeg ikke at forklare
anderledes, end ved at opfatte ordene som lån og derved
unddragne lydloven.
Med hensyn til denne lydlovs alder vil jeg henvise til,
at ordet twigild i vort hs. forekommer skrevet twild fol. 43 r.
(I randen er tilfbjet med henvisningstegn hertil stavelsen
men med en yngre hånd og således her uden betydning.)
Dette synes at måtte forudsætte en udvikling: twigild >
*twi-jild > twild og altså tyde på, at palataliseringen g->j- er
ældre end hs., selv om man naturligvis ikke helt kan
udelukke muligheden av, at stillingen mellem de 2 i’er her kan
have haft en særlig indflydelse på konsonanten.
’) Jfr. Feilberg s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
