Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Finnar Jónsson: Anmälan.
201
vetn., Gluma, Hrafnkelss., Helgernes saga (Dropl.), foruden enkelte
mindre stykker rundt omkring som Gunnars þ. Þidr., Þorsteins þ.
stangarhöggs, Þorst. þ. uxafóts osv.
Alt dette er 4. bog. I 5. bog gives sagaer o g beretninger
vedrørende opdagelsesrejser og opdagede lande, d. e. Brik d. rødes
saga, o: (Flatøbogens) Grænlendingaþáttr fra ca 1300, og "Torfin
Karlsefhis saga" (o: den egl. Erik d. rødes saga), Flóaraannas.,
Fóstbrœdrasaga el. beretninger om Tormod Kolbrunskjald i den
vidunderligste virvar-blanding osv.
Når man kaster blikket på dette indhold, kan det ikke
nægtes, at der for det første meget er medtaget, som intet har med
Origines Islandicæ at göre (f. eks. de senere bispers sagaer);
dernæst forbavses man over valget af de medtagne sagaer; fremfor
alt er det iöjnefaldende, at Egilssaga, der fremfor nogen anden
giver en s& udførlig og udmærket skildring af et islandsk
land-nam, helt er forbigået, undt. for så vidt som et lille stykke om
Ketil blunds landnam er taget derfra i engelsk oversættelse;
Njála er helt udeladt med undtagelse af nogle slægtregistre og
afsnittet om femterettens indførelse; Reykdæla er så godt som helt
forbigået osv. Til gengæld er rent legendariske småting som det
lille stykke om Svade og om Torvald vidförle optaget. For så
vidt er indholdet i forhold til sagalitteraturen som helhed hverken
helt eller halvt.
En anden iöjnefaldende egenskab ved det optagne stof er
den forskellige måde i behandlingen deraf. En hovedregel synes
den at skulle være, at den islandske tekst ledsages af en engelsk
oversættelse. Men herfra göres der ofte undtagelser, i det enten
den islandske tekst gives alene (med henvisning til en selvstændig
engelsk oversættelse), hvorhos dog enkelte kapitler (senere) findes
på engelsk; således findes ingen oversættelse af Gislas., men langt
senere, bagetter "Helganna saga", findes et par afsnit (om Yésteins
og Torgrims drab) på engelsk. På engelsk alene findes
Geir-mundr-afsnittet, afsnittene om Torvald og Svade, biskop Isleif,
Gissur, Ketill og Havlide, Torstein oksefod, uddragene af den
gamle kirkelov og måldagerne, Vatsd., Kormákss., "Erik d. rødes"
og "Torfin Karlsefnes" sagaer osv. Når nu hertil kommer, at
en-del af det isl. stof er trykt med petit (dele af sagaer, der efter
udgg:s mening er yngre eller indskud), f. eks. i Hardars., er det
klart, at værkets udseende er temlig broget, og — i læserens öjne
— tillige temlig systemløst. For læseren er det ikke bekvemt at
skulle ty til de ældre udgaver, hvortil der henvises (mest G.
Vig-iussons egne), og, når den isl. tekst ikke er medtaget, er det dog
kun Englændere, der har fuld brug af den engelske tekst. Der
er således meget at indvende imod udgg:s fremgangsmåde i
det hele.
Selve behandlingen af teksten er præget af den störste
vilkårlighed, idet den udstykkes på forskellig måde, uægte dele an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
