Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Finnar Jónsson: Anmälan.
203
retskyndig i egl. forstand, og vi har ingen ret til at forudsætte
hos ham den allerstringenteste brug af retsudtryk og formler. Så
overvættes mange ord, tilhørende lovsproget, forekommer ikke hos
Are; han bruger både fjgrbaugsmaðr og -garär i rigtig betydning,
foruden flere andre. Hvad Finsen kan have sigtet til, er derfor
ikke let at se (jfr dog anm.); udtrykket om "Vigslode og mange
andre ting i loven" hører i alle tilfælde ikke hertil. Når Are
bruger udtrykket "hpfdingi at spkinni", kan han mulig have haft
sin grund dertil; vedkommende person (Tord gellir) var i
virkeligheden ikke den rette "adili", men han "blev hovedmand i (eller:
for) sagen" af særlige grunde; hgfStingi betyder her "hovedmand",
hovedanføreren i sagen, hoved sagføreren. Udtrykket er, skönt
ikke teknisk termin, særdeles vel valgt og træffende, hvad enten
det er valgt med vilje eller det er et mere almindelig-populært
udtryk, som Are her har benyttet. At det skulde være (en andens)
oversættelse af et lat. princeps er på forhånd ikke meget rimeligt.
På grund af det alene — eller endnu mindre andre juridiske
udtryk — kan det ikke gå an, at konstatere at Are har skrevet sin
bog oprindelig på latin.
Hvad nu G. Yigfussons andre grunde angår, er det ikke
bedre bevendt med dem. For det første den, at bogen selv er
"of strangely unfamiliar type and diction". Denne skal ikke alene
være anderledes end hos andre isl. klassiske forfattere — stilen er
naturligvis noget anderledes, men det har sin naturlige grund i,
at Are er den første der skriver på islandsk og deri at han ikke i
den grad var bunden til den mundtlige tradition som de andre
isl. klassikere —, men også anderledes end hos Are selv i hans
øvrige "acknowledged and evident works" som Landnåma,
Eir-byggja (partivis) og "the Kings’lives". Ja, hvis det var "anerkendt
og tydeligt", at Are havde skrevet disse værker, var sagen måske
en anden. Men da lige det modsatte er tilfældet, — der er jo
nemlig kun G. Yigfusson selv, for hvem sagen stiller sig således —,
falder denne grund bort af sig selv. Dernæst ytrer G. Vigf., at der
mangler hjemlige, naturlige fraser, og at stilen lider af
ubehjælpsomhed og neologismer (som óljúgfróStr), men dette er dels urigtigt,
dels let forklarligt. Ubehjælpsomhed hos den første forf. på
islandsk er kun hvad man kunde vente; den er dog i virkeligheden
lidet fremtrædende. Hvortil der sigtes med uhjemlige udtryk, ved
jeg ikke. At Are selv har dannet det aldeles fortræffelige udtryk
óljúgfróðr er umuligt at bevise. I denne sammenhæng er det i
virkeligheden intet bevis. Direkte mærke af den lat. original skal
endelig være de bekendte sætninger i hdskr.: Incipit libellus
Is-landorum, In hoc codice continentur capitula, samt de lat. ord rex,
obiit, secundus, og en form som Norvegr, der skal stamme fra det
lat. Norvegia! Bortset fra dette sidste — som har en ganske
anden og naturligere forklaring — har man forlængst fundet en
rimelig forklaring af de andre lat. ord, som jeg ikke behøver at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
