Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Finnar Jónsson: Anmälan. 204
dvæle videre ved. Det kan således ikke med nogen ret siges, at
det er lykkedes G. Vigf. at fremføre et eneste bevis for sin
antagelse. Efter at han imidlertid har anført alt det omtalte — om
hvis absolute rigtighed han er overbevist —, fortsætter han med
at drage slutninger deraf, hvoraf den første vedrører hensigten
med at skrive et sådant værk. Han sætter da dets affattelse i
forbindelse med Kristenretten (af biskopperne Torlak og Ketil
samt Sæmund; Are frode taler udtrykkelig om sin forbindelse
med de samme mændl); Islbók er da forfattet for biskopperne og
på deres opfordring, fordi de ønskede at sende et sådant værk
til erkebispen (Adser i Lund) eller en anden indflydelsesrig ven. ’ Af
denne grund måtte den jo også være skreven på latin. För
bogen blev sendt, blev den oversat på islandsk af en eller anden
gejstlig, som ikke var fuldt fortrolig med lovsproget osv. Yigf:s
gisninger kulminerer i, at mulig findes den latinske original
endnu "at that precious storehouse o f the history of Christendom —
the Yatican itself". Alt dette kan mulig se ret antageligt ud.
Men gransker man sagen nærmere, bliver der ikke meget der
taler for alle disse hypoteser. Tværtimod. Det kraftigste
argument imod Vigf. er Ares ord i fortalen til bogen, som er
fuldstændig misforståede af ham. Det er den første "udgave" af sii\
bog, som Are har skrevet for og vist biskopperne og Sæmund,
men netop ikke denne; den har han skrevet uden deres
opfordring. Ares ord herom kan virkelig ikke misforstås. Hans egne
ord i fortalen peger også på et ganske andet publikum og formål
end det af Vigf. antagne. Men hermed falder da Yigf:s hypotese
om forbindelsen med Kristenretten, med ærkebispen, med
Vatikanet. Naturligvis er det ikke let at sige, hvad Are vilde have
anset for hensigtsmæssigt at skrive med det af Vigf. antagne formål
for öje. Men der er mange enkeltheder i bogen, som under den
forudsætning bliver lidet forståelige, som f. eks. slutningen af 4.
kap. — og ikke mindst de personlige bemærkninger, han flere
steder gör om sig selv, sin opfostring osv. De måtte synes ret
uvedkommende, for ikke at sige upassende i et værk som det af
Vigf. antagne. Der er således ikke her fremkommet noget som
helst, der kan rokke den gamle mening, at Islbók (2. "udgave")
virkelig er skreven på islandsk af Are selv.
Der er en mængde andre påstande, vi kunde göre til
genstand for kritik. F. eks. den, at Håvar darsaga — hvoraf udgg.
kun medtager omtr. de 11 første kapp. — skulde være bleven til
på den måde som antaget II, 239. Den sidste del af sagaen skal
være "absurd" og "monstrously improbable" — hvad den jo slet
ikke er. Vigf. antager, at den oprindelige slutning var gåt tabt,
men at en afskriver har lavet en ny; nu eksisterer der en
"Svarf-dælasaga med en ligeså lavet begyndelse"; "det er meget
sandsynligt, at disse to sagaer stod i et og samme hdskr., hvor et
blad med slutningen af Håv. og begyndelsen af Svarfd. stod påét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
