Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pinnur Jónsson: Anmälan.
205
blad, der enten var ødelagt eller ulæseligt", og nu opdigtede
manden både slutningen af den ene og begyndelsen til den anden
saga; her ses tillige grunden til, at Hávardr flytter til
Svarfad-ardalen! Denne antagelse, som ikke trænger til nogen
gendrivelse, viser, hvor uhyre umetodisk og vilkårlig Vigfis
fremgangsmåde er.
På en lignende måde antages slutningen af Kormákss. (k.
24—27) át være en yngre tildigtning.
Vi må her give afkald på at komme nærmere ind på andre
partier af værket og forskellige andre af G. Vigfussons meninger
og påstande, f. eks. vedrørende Fostbroedrasaga og ægtheden af
et digt som Torgeirsdrape af Tormod (se II, 674), hvor Vigf. ser
skævt på hele forholdet. Jeg vil endnu kun påpege et par
småting, som de vidunderlige navneformer, udgg. bruger; at
steds-navne oversættes er en sag for sig, men at mandsnavne omformes
på en sådan måde som det undertiden sker, er dog vist for meget
af det gode (Hjalti Skeggjason f. eks. kaldes i reglen Sholto).
Når det i Ldn. hedder, at Brandr den frode skrev "mest
Brede-fjordsmændenes slægt", ændres dette uden videre til
"Borgarfjords-mændenes", ti "Are havde allerede skrevet om Bredefj eksmændene";
denne Brandr identificeres med Brandr vidförle, hvorfor der intet
holdepunkt gives. Navnet Hpskullr er "rimeligvis halv-keltisk",
sikkert "ikke-germansk" (hvorfor V. Thomsen heller ikke havde
ret til at identificere det med Oskold) II, 140. Biskop Jons saga
er ikke af Gunnlaugr, men af en samtidig I, 534; jfr. 591. Vigf.
laver ofte verslinjer af sagaens prosareplikker f. eks. "at gridkonur
minar muni stungit hafa nokkura þína felaga svefnþorni ådr ek
hníga í gras" (Hænsaþ.) omdannes til det metrisk smukke (!) vers:
suma svefn-þornö svefja mone
grid-conor minar, ádr i gras hniga-c.
Flere af Vigf. tekstrettelser er ganske urigtige; men også
nogle er rigtige, ialfald bör der tages hensyn til dem.
I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at bemærke, at,
uagtet indledningerne forekommer mig i det hele at være af ringe
videnskabelig værdi, findes der dog anskuelser, som er værd at
overveje og sikkert undertiden er rigtige. Jeg henviser således til
den foran omtalte mening om Melaboks fortrin fremfor Sturlubók
i fremstillingen af Skallagrims landnåm.
Hvad teksten som sådan aogår, er den, såvidt jeg har
kontrolleret den, idet hele rigtig aftrykt, men den er dog præget af
Yigf:s sædvanlige vilkårlighed og skødesløshed; således trykker han
straks i den første linje aldafarsbók f. aldarfars- (i bægge hdskrr.
således). Når det om Naddod hedder, at han og hans mænd,
efter at være gåt op på de höjeste fjælde for at se, om de kunde
opdage "nokkorar manna vistir eda reyki", så "ekki tidinda"
(Hauksbogens tekst følges hovedsagelig), rettes tidinda til likenda,
som siges at være læsemåden i S (Sturlubók), men S har en an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
