Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Kristensen: Skjaldenes sprog.
•
fuldt så godt passe til Håkon, hvis nærværelse ved
Dane-virke er godt bekræftet (sml. Vell. 19), medens Oláfs
tilstedeværelse er historisk usikker *).
Det har været mig om at göre at få klart fræm både
de påfaldende overensstemmelser, der er mellem Hallfrøds
kenninger i hans ungdomsdigtning og hans ældre fælles, og
den lige så påfaldende billedpragt hos Hallfrødr, så meget
mere påfaldende, som han senere i langt ringere grad
anvender malende tillæg. Som moden digter undgår
Hall-frødr både de rene lån fra Einarr og den noget pralende
ordrigdom, bliver, kan man gærne sige, mere klassisk i sin
form.
Men lad os så vende tilbage til udgangspunktet for vor
undersøgelse. Yi må i méilregn og méilskúrir søge
betegnelser for skydekamp, og der er et ord, som i betydning
fuldtud tilfredsstiller vore fordringer, og hvis form næppe kan
siges at tale imod, at det er vort méil-. Det findes i
forskellige former som (pr- eller Qrva-) "-mal, -mæil, -melr,
-mælir" (vokallængden usikker, Fr.2 III s. 1092—93. Jómsv.
1882 s. 131) og betyder kogger. At den skjald, som kaldte
pilenes flok bogna hagl og hjalmgráp også kunde kalde den
’koggerets byge’, synes uimodsigeligt, og at Hallfrødr kan
have lånt dette som så mange andre udtryk fra ham, er klart.
Da det dærved bliver rimeligt, at det dunkle ord for kogger
går tilbage til en tostavelsesform, vil det måske bedre kunne
lykkes at finde en etymologisk forklaring af det, ligesom at
fastslå dets egentlig rette form. Men herpå tör jeg ikke
indlade mig.
1) Til Hallfrøds Håkonardr&pa skulde jeg ogs& være tilböjelig til at
henføre den halvvise Sn. E. I, 426, som TJ. og 748 tillægger fjódolfr. I hele
sit stilpræg er den ensartet med dette digt; de "hjaltnaglernes master med
skeder til sejl", som vipper ni Ulls skibs uvejr" ser meget lidt ^jódolfske ud.
For resten ser det, efter overskriften ashr TJllar at dömme, ud til at det først
har været meningen at citere en af de ovenfor omtalte strofer, snarest vel
Håkdr. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
