Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241 Kristensen: Skjaldenes sprog.
IL Nogle "manna-heiti ókend".
I Skáldskaparmál (Sn. E. AM. I, 528 flg. JFinnur
Jönssons udg. kap. 63 s. 142) findes forklaringer på en del manna
heiti ókendj som mere eller mindre må betragtes som
folkeetymologi, om end af den lærde slags. Ofte henføres sådanne
ord till en fyrste som eponym, sål. heimar til Beimuni,
skatnar til Skati (sml. S. Bugge: Om Rökstenen s. 146),
bragnar til Bragiy gotnar til Goti, loftfar til Lofði. Jeg er på
forhånd tilböjelig til at anse alle disse tolkningsforsøg for at
være lige så værdifulde som Snorres andre forklaringer. Hans
henforelse af rekkar til kong Halv, hans forklaring af firar
og verar som landeværnsmænd er gode typer på, hvorledes
han lægger en bibetydning ind i et ord, som fra gammel tid
i de germanske sprog har været almindeligt ord for "kæmpe,
kriger, mand". Ti rekkar kan ikke godt skilles fra mht.
recke kriger, oprindelig iflg. Kluge "fremmed, landflygtig
kriger"; firar hører sammen med oldeng. firas krigere, oldsaks.
firihöSj oht. firahim (Hoffory, Ark. II, 17 og det dær anførte),
verar endelig er et velkendt fællesjafetisk ord, som også
findes i ental i oldnordisk (både vestnord. og østnord.). Det
er dærfor med god grund at Bugge (Ark. H, 219) ikke
lægger nogen vægt på Snorres tolkning af Ijónar som
fredsstiftere. At Snorre kan have truffet det rette en enkelt gang
(;seggr?), er en anden ting, som ikke giver hele hans
fræm-stilling större troværdighed.
Et par af de her nævnte "manna heiti" hører i deres
dannelse sammen. Det er fyrkar og lofðar. De forklares
som dannelser på -ip- af Hellquist, Ark. YII, 168, og denne
forklaring er vel den rette. Også ved dem gælder Snorres
forklaringer kun som individuelle indfald.
Söm følge af denne tingenes stilling kan man heller
ikke tillægge det nogen betydning, at han siger: virftar heita
peir menn er meta mål manna. Denne forklaring står fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
