Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369 Finnur Jónsson: Anmälan.
en uheldig omstændighed). Jeg tror — i modsætning til Noreen
—, at man for eller senere vil vende tilbage til den gamle
ortografi m. h. t. de her nævnte punkter.
Heller ikke indser jeg nødvendigheden af at slöjfe aksenten
over (oprindelig) lang vokal foran en vokal og skrive f. eks. bua
f. búa, en skrivemåde, som Symons har gennemført. I ord som
trygp (s. 400), bygp og lign. bör der overalt i tekster ældre end
c. 1250 skrives gg. I sin Einleit. har Symons rettet en del
skrivemåder og former, hvoraf en del dog kan være tvivlsom, som
iäunn med i; jeg tror vokalen altid har været kort; jeg kan ikke
tillægge asynjeremsen i Sn. E. (JqvS ok Munn) afgörende
betydning; jeg minder om den omstændighed, at gen. af navnet
identificeres med gen. af iSa (ictunnar) ’ström(-hvirvel)’ i et vers i
Grettiss., samt at man nu på Island altid siger Iäunn. Sceken
som elveriavn (s. 78) bör sikkert skrives med æ(é); det hører dog
sikkert til sækja, ’den fremadilende’; Gier (s. 79) bör hedde Glér\
Ofner og Svafner (s. 87) har utvivlsomt lang vokal. Om formen
hvem (Vafþr. s. 57) er rettere end hverjan forekommer mig meget
tvivlsomt; sumra (s. 12) har udg. med rette taget tilbage;
All-valda (s. 104) er urigtigt f. Al- (el. QU), røk- i røkstoll ved jeg
ikke med hvad ret man skriver med ø (f. p); s. 384 (v. 65—66)
er der ved uagtsomhed trykt brinne, hvor det trans, verbum brenna
foreligger; dette er rettet i Wörterbuch.
Der er endel andre ortografiske ting, som jeg ikke her skal
nævne og som jeg tildels tidligere har haft lejlighed til at udtale
mig om. Yed de sidst anførte ord står vi mere ved sprogformer
end ortografi; og her kunde der være flere ting at bemærke, f. eks.
blauäugr (Mullenhoffs umulige rettelse), formen -fgfiur (f. fgdr i
hdskr.) og lign. Jeg skal her göre en bemærkning om
Hniflung-og SigvQrpr. Udg. ytrer (s. 448), at "niflungerne" ingensteds har
h i forlyd. Det forekommer mig at være for dristigt at sige dette.
Hvis hniflunge (Atlam. 88) er egennavn og hvis det med rette
skrives med h (hvad cod. reg. i dette tilfælde gör), indser jeg
ikke, at ordet med nogen rimelighed kan forklares anderledes end
som sing. til det sædvanlige niflungar; denne efterladte Högnes
sön — eneste mandlige levende efterkommer af Gjuke — er i
öjeblikket nat* é^oyrjv "nifiungen"; dermed er det givet, at forf.
til Atlam. har udtalt ordet med A i forlyd, hvorledes dette så end
bör forklares; at alliterationen (v. 47) vinder ganske betydelig ved
at læse hnifl- er klart. Jeg indrömmer, at Ehiflungar i Helg.
hund. (I) mulig har en anden oprindelse. Derimod forekommer
Gudr.-hvQt-stedet at være utvivlsomt; at Hniflungar (h bevist ved
alliteration) om Gudruns sönner her skulde betyde ’fyrster* i
almindelighed (egl. efterkommere af Enefi, en søkonge ifg. Sn. E.
I, 548), synes mig ganske urimeligt. Jeg må derfor fastholde, at
forff. til Atlamál og G.-hvpt har udtalt niflunge-navnet med h i
forlyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
