Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Finnur Jónsson: Anmälan.
Symons har overalt i digtene indført formen SigvQrdr
(-vardar, -verdi) f. Sigurftr, endogså i det måske yngste af alle
kvadene, Grípisspá; dette betragter jeg som et misgreb. Udg.
henviser til Sievers i Arkiv V; han har ikke i Einleit. afveget fra
denne sin opfattelse, tiltrods for at Sievers i sin Metrik s. 61 har
erklæret, at den metriske grundvold for at indsætte en form som
Sigvprctr ikke mere var tilstede, nemlig efter at sådanne
versformer som litt megandi, und veggndum og fl. var konstaterede. Jeg
slutter mig ganske til Sievers og mener, at det er sproghistorisk
urigtigt at inasætte en form som Sigvgrdr, der ikke et eneste sted
lader sig påvise, selv om det er rigtigt, at den ligger til grund
for Sigurär. En linje som Þjódólfs: Sigorðar lcom nordan, hvor
-ord- er betinget af rimene, viser klart, hvor betænkeligt det er;
her går det naturligvis ikke an at redde den første stavelses længde
ved at skrive Sigvorctar. Fra forskellige vers kendes 1. stavelses
korthed; jfr. Sievers’ afhdl. I et vers af Kormáks Sigurdardr.
(Sn. E. I, 466) findes der læsemåden Sigrødar (Sigradar, Sigurpr
ur.); den rette læsemåde er rigtignok Hákonar (AM 748;, men
ikke desto mindre er formen Sigrødar her mærkelig; skulde
man indsætte en anden form f. Sigurär, måtte det være denner
der dog altså findes, selv om den ikke etymologisk er identisk
dermed; også ellers findes Sigrødr f. eks. om en af Harald
hårfagres sönner. Men jeg tror, at ingen ændring er nødig. Såvidt
jeg kan se, har udg. ikke taget hensyn til Sievers’ bemærkning i
Metrik a. st.; Gering heller ikke i Wörterb. *).
Jeg vil i øvrigt ikke komme ind på metriske spörsmål. At
Symons i det hele har indrettet sin udgave efter den
videnskabelige metrik, siger sig selv (jfr. Einl. CCXXII); nærværende
an-mælder står ganske på samme standpunkt, kun om nogle
underordnede enkeltheder kan der være afvigende meninger. Det er et
andet nærbeslægtet spörsmål, jeg her skal gå ind på, nemlig
hoved-stavens stilling. Derom gælder jo som bekendt den
hovedregel, at den skal stå i det første betonede ord i den 2. linje.
Der findes henved 40 steder, hvor den står, i den håndskriftlige
overlevering, i den 2. betonede stavelse. Dette ringe antal er
egnet til at vække kritikken, så meget mere som denne
hovedstavens stilling strider ganske imod al usus i al anden norsk-islandsk
poesi lige ned til den dag i dag (hvad Island angår).
*) Et par steder har jeg lagt mærke til, at Symons ikke har taget hensyn
til nyere skrifter; således har f. eks. Wimmer opgivet læsemåden god år i
Helg. hund. I; i 5. udg. af læsebogen 1896 læser han góct år (jfr. s. 254).
Om hækinn (Gudbr. Vigfrs læsemåde) hedder det il. hæfte s. XVI, at det
er hans eget fabrikat, og at det ikke findes i nogen ordbog; det findes dog
i G. Vigf:s egen ordbog s. 775 med citat fra Merlinusspá. Mere påfaldende
er det at se, at der i Einleit. s. XV hedder, at Ood. Upsal. blev bragt til
Sverrig af Jón Búgmann, medens det er sikkert, at biskop Brynjólfr
skænkede det til Stephanius og at dennes enke solgte det tilligemed andre hdskrr.
til De la Gardie; se Sn. E. III, LXIII. Herom er der virkelig ingen tvivl
mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
