Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Finnur Jónsson: Anmälan.
for uægte; så følger: skapa. . . slitasTc. . ., hpggya. . . (alt
inf., hvis 5—6 beholdes), der således bliver præs. ind.; i 1. 1—4 står
allevegne præt. og en afveksling i tempus er her påfaldende; jeg
har derfor beholdt 1. 5—6 og antaget 9—10 for uægte, som i alle
tilfælde kan undværes; men gör man som Grundtvig-Symons, må
dygfti i 1. 10 af syntaktiske grunde rettes til dugði.
Der er mange flere bemærkninger, jeg kunde göre til
teksten, men jeg vil her stanse.
Første binds 3. hæfte udgöres af Einleitung (375 sider), en
udførlig behandling af spörsmål vedrørende Eddadigtene i 36
kapitler under 6 hovedkategorier: 1) den håndskriftlige overlevering,
2) håndskrifternes indbyrdes forhold, 3) prosabearbejdelser (Snorra
Edda, Vpls. s. m. m.), 4) Eddadigtenes ydre historie, 5)
Eddadigtenes indre historie, 6) Bemærkninger til selve udgaven.
Det er i det hele en ublandet förnöjelse at læse denne
indledning, så roligt afvejende, objektivt fremstillende og alsidig som
den er; den giver et udmærket overblik over eddaforskningen på.
dens nuværende standpunkt; den betegner en milepæl på vejen og
dermed et nyt udgangspunkt — det sidste ikke mindst ved de
selvstændige, på mange punkter udmærkede bidrag, som prof.
Symons giver til belysning af de forskellige spörsmål, hvoraf endel
jo er vanskelige og omtvistelige nok. Denne indledning er, kort
sagt, det betydningsfuldeste arbejde på sit område, der i lange
tider er fremkommet. Når forf. i forordet udtaler, at han med
"levende ubehag" overgiver offenligheden dette arbejde, der "kun
langsomt og stykkevis" er blevet til, må jeg tillade mig for mit
eget vedkommende at udtale min levende følelse af det velbehag,
jeg har følt ved læsningen, og som jeg antager at andre også vil
føle. Personlig har det også glædet mig at se, i hvor meget
udgiverens og mine meninger falder sammen.
Til 1—4 har jeg i det hele taget lidet at bemærke. I § 13
behandles håndskrifterne af Snorra-Edda; Symons slutter sig til
Müllenhoff-Mogks opfattelse af Cod. Ups:s fortrin og tilblivelse.
Om dette spörsmål har jeg udtalt mig udførlig i min afhdl. om
Sn. Edda 1898; det er til liden nytte at komme her ind på dette
stridsspörsmål. Jeg vil blot endnu engang tillade mig at
fremhæve, at den arbejdsmåde, som nævnte opfattelse forudsætter, ikke
eksisterede i oldtiden på Island; at skrive den slags udkast, som
cod. Ups. skal være eller bero på, forbødes allerede af det brugte
materiale, og antagelsen deraf er og bliver en slem anakronisme.
Heldigvis har hele dette spörsmål kun lidet at sige med hensyn
til Eddadigtene. S. XXXVIII antager S., at Bjarni Kolbeinsson
er forfatteren til Nafnaþulur — hvilket dog vistnok nu må
betegnes som antikveret.
I § 17 behandles det interessante spörsmål om navnet Edda;
herom har S. tidligere skrevet en afhdl. og i hovedsagen sluttet
sig til Eir. Magnusson, der sætter navnet i forbindelse med "Oddi".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
