Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377 Finnur Jónsson: Anmälan.
Dette kan jeg ikke på nogen måde slutte mig til. Jeg kan
ind-römme, at der måske er vanskeligheder ved K. Gislasons (og A.
Magnussons) opfattelse, at ordet kommer af óðr, skönt forholdet
ikke er så vidt forskelligt fra "Oddi-Edda". Men den indvending,
som S. gör (s. XC), at edda da i det höjeste kunde betyde
’dicht-kunst’ og næppe, som K. Gisl. vil, ’poetik’, synes mig lidet
sigende, da ’dichtkunst’ og ’poetik’ godt kan være synonymer 1). Hvis
der er uoverstigelige sproglige hindringer for at sætte edda i
forbindelse med oär, vil jeg vende tilbage til den gamle opfattelse,
at edda = edda ’bedstemoder’, hvorledes så navnet end er at
forklare.
I § 22 (Eddadigtenes indre historie) kommer Symons ind på
den ældste samling af Eddadigte og mener, at den falder i tiden
omkr. 1240—50, men henviser til at jeg har antaget en tidligere
tid (det 12. årh.); dette sidste siges at stå og falde med den
mening, man gör sig om Snorres forhold til samlingen; dette kan
jeg ikke indrömme. Jeg antager ganske vist — mod Symons —,
at Snorre virkelig har haft et hdskr. af lignende art — ora end
måske ikke så fuldstændigt — som cod. reg. Det er for dristigt
at slutte, at han ikke har kendt de ikke af ham citerede gudedigte.
Ang. heltedigtene ved vi mindre; men også der kan vi dog se, at
han har kendt endel heltedigte. Det forekommer mig at være en
sikker slutning, at Snorre har haft en ialfald ret betydelig samling.
Vpls. s. fra c. 1260 viser tilstedeværelsen af en samling heltedigte,
svarende til, men ikke identisk med den i cod. reg. At ansætte
den første samling til så sen en tid som overhovedet muligt,
synes jeg er lidet begrundet. I øvrigt indrömmer S. selv en langt
ældre tilstedeværelse af mindre enkeltsamlinger.
I øvrigt er der megen overensstemmelse mellem Symons og
mig f. eks. ang. prosastykkerne, eddadigtenes forfattere (§ 24),
þulir’ne m. m. Også med h. t. ’sproget’ (§ 25) har jeg lidet at
bemærke; der kan altid være tvivl, f. eks. hvorvidt en form som
påtta skal indsættes for pehSta allevegne og lign. Når S. (s.
CLX-XXVIII) antager at ord som mócta, darrgct (el. darraSr snarere),
gimr er angels, låneord, er jeg i stor tvivl, hvorvidt denne
antagelse er berettiget; moda kan ligefrem være dannet af móðr;
det bruges om brede, dybe, svagtflydende elve og kan således
høre til mó&r ’træt’; heller ikke tror jeg på Bugges opfattelse af
ftjóct (= -fléd), endnu mindre på ræsir — ræsva; hvorfor skal vi
over elven for at hænte vand? Er ikke ræsir et godt nom. ag.
til rœsa^, jfr. alle de andre lign. fyrste (kriger-)betegnelser. Til
gengæld hævder S. at hird er ægte nordisk.
M. h. t. Eddadigtenes omskrivninger (§ 26) fremhæver S.
deres simpelhed i sammenligning med skjaldekvadenes. Men det
!) I ^órctr Kolbeinssons vers, anført 1. c., bet. 6är ganske sikkert ikke
’begeisterung’, men netop ’digt’; digtet får tilvækst ved beretningen om en
ny bedrift. Og således flere steder hos skjaldene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
