Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379 Finnur Jónsson: Anmälan.
det nu ikke kan påvises ved bestemte minder; Saxo kan jeg i så
henseende ikke tillægge den ringeste vægt. Hos de nyeste
forskere (Mogk, Symons) synes dette moment at skulle få en stor
betydning for sagnenes vandringsvej, i det denne ikke skulde være
gået over Danmark, men direkte ad søvejen (Mogk) fra
Nordtyskland til Norge *), dels skulde de være komne direkte fra England
(VqI. sagnet, Symons). Jeg peger blot på dette æmne som et
fremtidigt forskningsæmne. Hvad myterne angår, udtaler S., at det
er ubevisligt, tildels umuligt, at de har været fællesnordiske.
Han kommer så til den opfattelse at digtene må være
vestnordiske og enten norske eller islandske (eller bægge dele); dette
sidste gælder jo ikke de ældste digte, der på grund af deres
til-blivelsestid (slutn. af det 9. årh.) selvfølgelig må være norske. S.
mønstrer og gennemgår de forskellige kriterier (af sproglig,
kulturhistorisk art osv.), hvor han især lægger vægt på dem, der taler
for islandsk oprindelse; men her er der flere svære indvendinger
at göre; hvorfor f. eks. Yafþr. måls og Grímnismáls didaktiske
karakter mere skulde vise hen til Island end Norge er mig
ganske uforståligt.
At den efterklassiske isl. digtning (Grip. m. m.) skulde
bevise en "stadig" vendentilbage til Eddakvadsdigtning og en
uafbrudt kontinuitet, er en ganske unødvendig antagelse. Og på det
bestemteste nægter jeg, at en grönländsk digtning bedre lader
sig forklare som havende sin rod i isl. digtning end norsk. At
de Islændere, som tog over til Grönland og koloniserede dette,
kan have taget med sig sagn och sange (forudsat at sådanne
eksisterede) er naturligvis ikke at nægte; men så skulde netop disse
ældste kolonister have gjort det, ti, som jeg har peget på — noget
som Symons ikke tilbörlig har ænset ellar taget i betragtning —
samkvemmet mellem Grönland og Island var derefter så godt
som intet, medens derimod Norge netop var det land, hvormed
forbindelsen var livlig og mest direkte. Fra Norge kan
digtningen lige sålet — i det mindste — være kommen til Grönland
som fra Island. Herom kan der slet ikke tvistes, selv om vi i ny
og næ hører tale om enkelte forbindelser med Island. Symons
har gjort et udførligt forsøg på at gendrive min grönlandske
"teori" og mener at have gjort det af med den. Dette kan jeg
ikke indrömme. Jeg har selv udtalt stærk tvivl om Helreid, og
Helg. Hund. I har jeg i grunden modstræbende og med tvivl
henført til Grönland; i så henseende var hniflung- for mig af vægt;
dette bortfalder nu og jeg kan derfor helt opgive min opfattelse
*) Jeg tillader mig her at bemærke, at jeg i min anmældelse af Mogks
litt.-historie (i Gött. gel. Anz.) ved uagtsomhed er kommet til at give det
udseende af, at Mogk antager en vandring over England; ganske vist
overvejer han en sådan, men han afviser den og antager selv som sandsynligt
en direkte overflytning til Norge fira "den nordlige del af det frankiske rige";
men også herimod vilde jeg have opponeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
