Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Finnur Jónsson: Anmälan.
ra. b. t. dette digt. Så er der altså kun tilbage 3 digte (foruden
det bevislig grönlandske Atlamál), Oddrgr., Gudrhv., Sig. sk.
M. h. t. disse fastholder jeg min mening og henholder mig til
mine tidligere fremførte argumenter, men det vilde føre for vidt
at komme nærmere ind herpå. Jeg vil mulig en anden gang &
lejlighed dertil. Selv om jeg skulde blive nødt til at opgive denne
"teori", vilde det ikke volde mig nogen sorg; det mærkelige i, at
Atlamál er et grönländsk digt, måtte føre til undersøgelsen af,
om der ikke var flere digte, der af indre grunde måtte eller
sandsynligvis var at henføre til Grönland; hvad især Sig. sk. angår,
tror jeg min opfattelse (hos mig) er urokkelig.
Det er i øvrigt mig en sand tilfredsstillelse at se, at Symons
henfører så mange digte (c. 9) til Norge — og m. h. t. mange
andre opstiller et "non liquet". Et ræsonnement, som af sig selv
indfinder sig men som for S. ikke synes at have videre betydning,
er følgende. Vi har her en gruppe af digte (jeg taler her om de
ældste og ældre -5- de(t) grönlandske), der alle hører temlig nöje
sammen, er bårne af samme ånd og ligner hinanden meget; er det
ikke rimeligst, at de alle har en fælles oprindelse?, hvad skulde
vel egenlig føre til at rive dem fra hinanden?; det bedste og mest
metodiske var dog, at lade dem have en sådan, hvis intet talte
derimod. Med bestemthed lader sig nogle — som S. antager —
henføre til Norge; andre indeholder i virkeligheden intet som
helst, der peger bort derfra eller ikke lige så godt kunde være
norsk som islandsk; for at henføre disse til Island — hvad jeg i
og for sig selvfølgelig ikke kunde have noget imod -— kan man
kun anføre mere eller mindre rimelige ræsonnementer — intet fast
holdepunkt, medens der netop gives sådanne for de norske (og
det grönlandske Atlamál). Dette hævder jeg — indtil det
modsatte bliver vist, men det er endnu ikke sket. At sige: s&
mange eddadigte er bevislig norske — de andre er det ikke,
altsåer de islandske, kan jeg ikke finde metodisk, selv om der kan
fremføres ræsonnementer.
Gerings ordbog er, når der tages hensyn til udførlighed og
undtagelsesløs anførelse af alle steder, hvor hvert ord findes,
vistnok hævet over enhver ros. Ialfald har jeg ingen fejl fundet.
Korrekturlæsningen — der jo her er særlig vanskelig — er så
dadelfri, at det er mig en förnöjelse at konstatere en så enlig
svale som Njálssógu (med o, sp. 207, 4 1. i art. en) *).
Efter den egenlige ordbog følger et "Namenregister", der er
således indrettet, at hver artikel angiver, hvad der om hver person
siges på hvert sted; under "SigvQrþr" f. eks. f&r vi en udførlig
oversigt over hele Sigurds liv, således som dette fremtræder i
digtene, hvilket er en overordenlig fortjænstfuld og for læserne be-
1) Symons1 korrekturlæsning er også overmåde omhyggelig; bortset fra
et par småfejl nævner jeg Island f. "Irland", Einl. s. CCLXXIII, nederst,
for her skal vel læses Irland?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
