Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Finnur Jónsson: Nekrolog.
Jón þorkelsson.
Rektor, dr. Jón Þorkelsson i Reykjavik var født 5. novbr.
1822; dimitteret fra Reykjavik latinskole 1848, filologisk kandidat
ved Københavns universitet 1854, adjunkt ved latinskolen i
Reykjavik 1859, overlærer 1869, rektor 1874—1895, da han tog sin
afsked, død 21 januar 1904 — det er de vigtigste data i denne
ro-lige og stilfærdige videnskabsmands og lærers liv. Han deltog
aldrig i det offenlige liv. Kun engang kan han siges at have
optrådt udenfor sin skole og sin videnskab, da han i 1877 mødte
ved universitetsfesten i Upsala som repræsentant for Island; der
mødte også Gudbrand Vigfusson.
Meget tidlig droges J. ÍÞ. til et videnskabeligt studium.
Allerede 1850 blev han stipendiarius Arnamagnæanus, hvilket sikkert
har haft afgörende betydning for retningen af hans studier.
Derved kom han, der ellers studerede klassisk filologi (som filolog var
han meget dygtig), i en meget nær berøring med den nordiske
filologi, og som stipendiar blev han etslags medarbejder ved den
store Eddaudgave (hvoraf I. bind var udkommet 1848). Han var
også i sin studietid beskæftiget med en revision af Svb. Egilssons
Lexicon poeticum (udk. 1860). Derved kom han ind på
skjaldekvadstudiet, der senere fortsattes ved de forklaringer af forskellige
sagaers vers, han udgav i skoleprogrammer (Landnámabók,
Hard-ars. m. m. 1868, Niala 1870, Grettiss. 1871, Gudm. s. og Hrafnss.
1872, Gislasaga 1873); senere har han givet andre bidrag til
fortolkning af skjaldevers (f. eks. i dette tidsskr. VI og XV). Som
skjaldekvadstolker er han dog i det hele ikke synderlig
fremragende; han tager altfor mekanisk på skjaldesproget, især de
poetiske omskrivninger, hvis egenlige betydning ikke ret synes at
være gået op for ham. Nogen synderlig udgivervirksomhed kom
han ikke til at udfolde, hvilket jo var naturligt nok. Han udgav
nogle mindre isl. þættir: Sex söguþættir (Reykjavik 1855), en
særdeles god udgave; med en overordenlig nöjagtighed udgav han
de blade af Hauksbók, der ved tilfældige omstændigheder var
kommen til Reykjavik, samt et der eksisterende blad af
Gudmundar-saga (1865). Egilssaga udgav han 1856 og Gunnlaugssaga 1880;
dette er folkelige tekstudgaver (efter ældre udgaver), lagte tilrette
med kritik, smag og samvittighedsfuldhed.
Litteraturhistoriske undersøgelser gav J. Þ. sig kun lidt af
med. Dog skrev han en fortrinlig afhandling om Fagrskinna og
Oláfs saga helga (den legendariske) i Safn til sögu islands I (1856);
her påviste han bl. a. med afgörende grunde, at Fagrskinna var
en Islænders arbejde — et resultat, som aldrig senere er blevet
rokket og som nu er almindelig anerkendt. I litteraturhistorisk
henseende havde dette resultat en mere omfattende betydning i
det hele.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXIII, NT FÖLJD XIX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
