Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 68
de bydes paa, er imidlertid slet ikke til at bruge. Det er dels
Oplysninger, som har liden eller ingen Betydning for Visekritiken,
dels Paastande, der begrandes med et Vær af Fraser.
Forf. opstiller saaledes forskellige Perioder indenfor
Visedigtningen — paa dette Punkt er forøvrigt Dr. R.’s Anskuelser
aldeles ikke originale, hvad han selv synes at tro —; men for den
5 raktiske Visekritik er en saadan Inddeling temmelig ligegyldig,
a alle vore Opskrifter i deres nuværende Form jo skriver sig fra
Forfaldsperioden.
Der henvises til, at "Søstersprogenes Overleveringer kunne
yde en uvurderlig og hidtil ikke tilstrækkelig paaagtet Nytte ved
Kedactionen"; men der føres ikke Skygge af Bevis for, at de paa
Island og Færøerne, i Sverig og Norge bevarede Aflæggere af
danske Viser har virkelige Fortrin fremfor vore hjemlige
Adels-opskrifter — og Forf. er her lovlig undskyldt; tni det er ikke
muligt at føre noget saadant Bevis. Indvandringen af danske
Viser til Island kau overhovedet ikke være begyndt før i det 15.
Aarh.*); den skriftlige Optegnelse af dem gaar ikke længere
tilbage end til sidste Halvdel af det 17. Aarn., og at denne netop
skulde omfatte de tidligst overførte, er højst usandsynligt2). Naar
derfor Forf. flere Steder3) tillægger disse Bearbejdelser, hvis Sprog
tydeligt viser, at deres Forbilleder var stærkt forvanskede, en
forholdsvis høj Alder, røber han en mærkelig Mangel paa Indsigt i
Forhold, som det ikke vilde have voldet ham synderlig Besvær at
komme til Klarhed om.
Hvad der her er sagt om de islandske Bearbejdelser gælder
i visse Maader ogsaa om de svenske — om de færøiske og norske
vil jeg slet ikke tale. Fælles Fejl og fælles Huller tyder paa, at
Overførelsen af danske Viser til Sverig først er begyndt paa en
Tid, der laa Forfaldsperioden meget nær, rimeligvis i Unionstiden,
og foranlediget ved det nøjere selskabelige Samkvem mellem de
to Landes Adelsætter. Saavidt mine Erfaringer rækker, er de
svenske Gengivelser absolut ringere end de danske Adelsopskrifter.
Den, der ønsker selv at anstille en Prøve, kan jeg som
Forsøgsobjekter anbefale Ebbe Skammelsens Vise og Visen om Hagbard
og Signe4).
Der er altsaa slet intet Hold i de Kriterier, Forf. opstiller,
og efter de ovenfor anførte mærkelige Udtalelser om Traditionen,
maatte man være meget lettroende for at sætte Lid til de Metho-
*) Smlgn. F. Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs
historie 3. Bd. S. 5. Kbhvn 1902.
*) Se Jón $orkelsson, Om digtningen på Island i det 15. og 16.
århundrede. Kbhvn. 1888. S. 186—187.
») S. 10; 125; 158.
4} D. g. F. l} 258 ff. 6, 197 ff. — Pär Bråtes visbok Nr. 7 i 1500- och
1600-tal lens visböcker 1. Bd. 418 ff. samt Arwidsson, Svenska forns&nser 1.
216 ff. > * ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
