Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 74
redet en længere Strækning paa en af de danske Øers
rullestens-fyldte Strandkanter, vil hurtigt være klar over det nmulige i denne
Fortolkning. Thi er der noget, som er vel egnet til at bringe et
Menneske ud af Sindsligevægt, da er det en saadan Marsch —
endsige da Bidt imellem Rullesten. Og hvis det i Middelalderen
havde været Skik at pine sig "selv og Dyrene paa denne Maade,
vilde vi ogsaa nok have hørt noget derom; men ikke et eneste
Eksempel anfører Dr. R. til Støtte for sin Paastand, at Vejen i
Strandkanten i hine Tider skalde have været en yndet Passage for
Gaaende og Ridende, og før han gør dette, vil hans Hypothese
næppe vinde mange Tilhængere.
I Bemærkningerne til denne Vise aabner Forf. os ogsaa et
Indblik i sin tidt omtalte Samling af Parallelsteder. Han kommer
nemlig her ind paa Omtalen af en længere Vandreserie, hvis Plads
og Form ved dens Hjælp søges bestemt. Saavidt man af de her
og andetsteds anførte Eksempler er i Stand til at skønne, synes
Samlingen at have et meget Utydeligt Omfang, men at være
anlagt uden den fornødne Kritik. Et Vers som:
Stålt Ellind hun snøber seg hoffuett y skeend,
hun gaar y lofftt for her Luomour ind.
har ikke engang i 6:te Led noget Slægtskab med en Strofe som
denne:
De to skal følge dig ud og ind,
de to skal bære dit Skarlagenskind.
og saaledes gaar det ogsaa med andre af de Paralleler, Forf.
anfører.
Saadanne Vandreserier som den, Dr. R. S. 72 ff. behandler, er
næsten altid i Flok og Følge vandrede ud fra en enkelt Vise,
hvor de dannede en mindre afsluttet Helhed (et Replikskifte, en
Beskrivelse el. lign.), og overfor dem er Opgaven en dobbelt: man
maa søge om muligt at bestemme baade deres oprindelige Plads
og deres Form; thi begge Dele staar i den nøjeste Afhængighed
af hinanden.
Disse Opgaver gaar Forf. heller ikke uden om; men
Udførelsen taaler ikke nærmere Kritik: Strofernes Form bestemmes paa
Grundlag af et løst og fuldkommen vilkaarligt Skøn, og de fleste
Læsere vil formentlig være aldeles utilgængelige for ae
Raison-nementer, Forf. fører i Marken. Jeg skal anføre et Par
Eksempler. Side 75 ytrer han: "Der foreligger i denne Oversigt 9
forskjellige Stropher, der overalt have en Replikform og i de fleste
Tilfæh le tillige have en fortællende Form; jeg har, hvor
Dobbeltform fandtes, betegnet den første som a, den anden som ß. Ved
disse nævnte, der i deres enkelte Form borge for deres Ægthed, er
knn Tale om deres Henførelse, hvorom senere. Ved de andre 6
bliver først deres Oprindelighed og efter denne Dobbeltformens at
overveie".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
