Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 75
Hvorledes den enkelte Form kan borge for Ægtheden, er
mig en Gaade; i den Slags Afvigelser kan jeg med min bedste
Vilje ikke se andet end ligegyldige Tilfældigheder.
Samme Side lidt nedenfor fortsætter han saaledes: "Se vi paa
B, er dennes a kun bevidnet af en eneste moderne Optegnelse,
der foreligger i et Utal af Opskrifter; i sin Sammenhæng er den
meningsløs og kan med Grund forkastes. Ikke desto mindre er
den et sikkert Vidnesbyrd om en /J-Form, der her er opbevaret,
ganske uafhængig af alle andre Traditioner".
Jeg maa tilstaa, at jeg ikke forstaar, hvorledes en moderne
i sin Stommenhceng meningsløs og forkastelig Strofe ikke desto
mindre er et sikkert Vidnesbyrd om en anden Form af samme
Strofe.
Og nu Pladsbestemmelsen: Dr. R. begaar først den Fejl at
dele Strofeserien i to: Den ene Del vil han anbringe i D. g. F.
Nr. 82 (Ribolds Vise), den anden i Nr. 249 (Den trofaste Jomfru).
Han tænker ikke paa, at disse Vandreserier under Bearbejdernes
Hænder skifter som Kamæleoner ikke blot i Form men ogsaa —
ved Tildigtning eller Forkortning — i Længde. Der skal derfor
meget gyldige Grunde for at antage en Sammenblanding af to
oprindelig uafhængige Serier, og saadanne faar vi slet ikke.
Hvad endelig Henførelsen af de to Serier til D. g. F. Nr. 82
og 249 angaar, røber den samme Vilkaarlighed som
Formbestem-melseil.
I Nr. 82 (Ribolds Vise) maatte Forf., som vi ovenfor saa,
først fjærne en Række ægte, af Overleveringen enstemmigt
hjemlede Vers for at faa Plads til sit Indskud, og naar han vindicerer
den anden Halvdel af Stroferækken for Nr. 249, betænker han ikke,
at denne Vise — efter hans egen fuldkommen korrekte Vurdering
— er et saadant Flikværk af Allehaande, at man ved første
Øjekast betvivler, at den har et originalt Indhold. Han burde derfor
have kunnet sige sig selv, at det er et skæbnesvangert Misgreb
at søge det rette Hjemsted for en vidtudbredt Vandreserie i en
sen, slet og af Laan sammenstykket Vise.
Jeg gaar nu over til Dr. R.’s Behandling af Kirstinevisen,
som fortjener en udførligere Omtale, fordi Forf. her optræder ikke
blot som Visekritiker, men ogsaa som Arkæolog og Historiker.
Først maa det da siges, at Dr. R. fejler, naar han tror, at
nogen i nyere Tid har tillagt Visen en historisk Karakter.
Derimod er det – bl. andre af Undertegnede — blevet hævdet, at
Visen formodentlig bygger paa et gammelt Sagn, og at dette Sagn
giver os forholdsvis tilforladelig, men ingenlunde i alle
Enkeltheder korrekt Besked om de mærkelige Begivenheder, der fandt
deres Afslutning i Graven paa Vestervig Kirkegaard.
Dette Standpunkt giver formentlig ikke blot Sagnet, hvad
Sagnets er, men det kaster ogsaa et nyt Lys over hidtil ganske
uforklarlige Kendsgerninger saasom, at den danske Kongeslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
