Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 76
tværtimod Lovens udtrykkelige Bud arver Burisleif Sverkersøns
Jordegods i Sverig, og at Saxo fra et givet Tidspunkt bliver taus
som Graven om alle svenske Begivenheder, som nan tidligere har
behandlet med stor Udførlighed, og det uagtet man af tilfældige
Ytringer ser, at der netop dengang har været Krig mellem Sve*
rig og Danmark.
Blandt de Betingelser, Dr. R. opstiller for overhovedet at
kunne indrømme Visen ’historisk Charakter’ angives som den
anden i Rækken, at der ved Visens Buris skal forstaas Henrik Ska*
telars Søn. Men naar nu Visen selv udtrykkelig angiver, at den
sigter til den Baris, som var Dronning Sones Halvbroder, hvorfor
i al Verden skal den da frakendes ’historisk Charakter’, hvis det
kan paavises, at gode Grunde taler for, at den har Ret.
Navneformen lægger saavist ikke nogen Hindring i Vejen. Den kan med
lige saa stor Sikkerhed føres tilbage til Burisleif som f. Eks. Max
til Maximilian. Dr. Reckes Betingelser er altsaa under
Forudsætning af Visens sagnagtige Karakter en Smule for rigoristiske. Den
Ildprøve, han her fordrer, vilde sikkert have sparet ham mange
Fejlslutninger, hvis han havde anvendt den paa rette Sted.
At Graven paa Vestervig Kirkegaard maa henføres til det 12.
Aarh., derom har hidtil alle Forskere været enige. Det træffer sig
jo saa heldigt, at afdøde Prof. Løffler, hvad dette Punkt angaar,
har tilvejebragt et saadant Materiale, at hans Tidsbestemmelse
ikke kan rokkes. I sin Afhandling i Aarb. f. n. Oldk. 1876 S.
50 viser han ved Hjælp af Kongegravene i Ringsted, der har den
store Fordel at kunne dateres med Sikkerhed, at denne Gravtype
kun kan paavises nogle faa Aar ud over Aarhundredskiftet og
derefter afløses af andre. Senere har han gennem ny Gravfund ved
Roskilde Domkirke (Aarb. f. n. Oldk. 1897. S. 225 ff.) yderligere
bestyrket Rigtigheden af sin Tidsansættelse, og blandt de Forskere,
som ubetinget har anerkendt hans Resultater, kan nævnes Dr.
Recke selv, der i Dannebrog for 8/a 1904 giver sin Tilslutning i
disse Ord: "Mærkeligt er ganske vist meget ved Graven i
Vestervig og ikke mindst det, at den utvivlsomt har den rigtige Alder
(o: det 12. Aarh.)".
Naar nu Dr. Recke fornylig er naat til et helt andet
Resultat, venter man unægteligt at se ham anføre ny Fund, der kaster
et hidtil uanet Lys over Sagen; men nej, ikke et eneste af den
Slags solide Argumenter fører han i Marken. Hans eneste
Støttepunkt er en ny Tydning af Gravskriften, der forekommer ham at
eje saa megen overbevisende Kraft, at den alene formaar at rykke
Stenens Alder c. 150 Aar ned i Tiden. Om denne Tydning siger
han selv, at den "saavist ikke i mindste Maade kræver
Skarpsind, som den i Hovedsagen var ham selvindlysende fra den
første Dag, da han fandt det Møien værdt at skjænke Stenen en
alvorlig Tanke".
jeg tilstaar, at jeg studsede, da jeg læste disse Ord. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
