Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Torp: Anmälan.
betydning "være stiv", dertil ogsaa sv. harr, no. Aørr, ’acerina
cernua’. Det sidstnævnte Ord har Lidén (P. B. Beitr. XV 509)
sammenlignet med lit. kårsets "Brasen", kirszlys "Harr". Hvis denne
Etymologi er rigtig, hvad der ikke godt kan betvivles, saa kan
harr ikke höre tu aen germ. Rod her, herz "være stiv", thi denne
Rod har idg. Tc (lit. sz). — Sv. harpa, gammel Kvinde, no. hurpa
hörer sikkert til germ. herp, skerp skrumpe (skorpinn osv.) — At
Freyjas Navn hgrn (hom) skulde ligge nær til t. Harn synes mig
mindre rimeligt. Betydningsudviklingen skulde da ligetil være:
Urin > Regn > Regngudinde. Dette kan ikke sammenlignes med
at Ord for Urin og for Regn undertiden kan være identiske (om
end neppe inden et og samme Sprog), jvf. nord. ür og gr. cíÍqov.
Thi Grundbetydningen er her ’Vand", hvorfra let videre "Urin",
medens i Ham Grundbetydningen er Urin. Om ags. mist og
dertil hörende Ord er beslegtede med gr. ójuiyéco, er uvist; ialfald har
de, som balt.-slav. Sprog viser, havt en ø-Lyd, som var forskjellig
fra den i ójLuyéa), aer var praepalatal. Man kunde vistnok til
Stötte for Heliquists Formodning anföre Ordtag som dette fra
Telemarken: kvéldro(d) turkar höy9 morgoro{d) miger paa möy, men
jeg tvivler om, at den Slags uærbödige Betegnelser kunde danne
Grundlaget for et Gudenavn. — H. optager ogsaa den gamle
Etymologi af hórr, hvorefter det er beslægtet med ham paa samme
Maaae som fiol%os med ójui%é(o. Men i Betragtning af at lett. kärs
= lat. cärus betyder ’lysten, geil’, synes Sammenhæng med disse
Ord rimeligere.
E. Ekwall skriver om Ordet gräs. Han forkaster med Rette
den i Falk-Torp’s Et. Ordbog udtalte Formodning, at æ i on. græs
skyldes nt. Indvirkning, æ’et stammer fra Kollektiver som vn.
úgresi (hvad der ogsaa af F. og T. i Da.-No. Lydhistorie nævntes
som en Mulighed, sml. ogsaa da. törv). E. mener, at tigresi og de
andre Kollektiver af samme Art med kort Rodstavelse har mæt
Endelsen -i fra det overveiende Flertal af Kollektiver med lang
Rodstavelse, at altsaa den oprindelige Form var *úgres. En
saa-dan Form finder han levnet i vn. andlit. — Naar han om vn. pili
siger, at dette ikke er et Kollektiv, da det betyder "brädvägg" og
ikke "bräder", saa forstaar jeg ham ikke rigtig. Begrebet
"Bordvæg" er jo dog kollektivisk.
T. Torbiörnsson meddeler et par "slaviska och nordiska
etymologier". Russ. vérSa "Rense" stilles til no. ryse. Men russ.
versa synes ikke at kunne skilles fra det ensbetydende lit. várzas.
Det blir da vel rimeligere at opstille en Grundform *vrgh-s4ä,
end, som T. vil, *vrsiä. Isaafald har det russ. og det nord. Ord
intet med hinanden at gjöre. — T. anforer til Stötte for Noreens
Etymologi af hais (af idg. Rod quel, "das welches sich dreht") slav.
*vortü, som i alle slav. Sprog betyder "Hals". Men hvorfor da
hals istedetfor *hvals?
O. v. Friesen bidrager med "Ett spr&khistoriskt spörsmål"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
