Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Falk: Anmälan.
voldsom, larme" og koldern "rulle rundt, slaa kolbötter". Efter
min mening er mht. kobolt "kolbötte" dannet af verbet kobolden,
der igjen er afledet af kobolt "nisse". Dette ord kan paa grund af
sin betoning ikke være "Streckform". Heller ikke tillader ordets
alder denne forklaring, idet man ikke kan skille det fra ofr.
gobelin (eng. goblin), mlat. gobelinus. Paa samme maade synes mig
S/s forklaring af Kajüte som udvidelse af nt. kute "hul i jorden"
lidet overbevisende, aldenstund ofr. har cdhute "ussel hytte .
De ældste eksempler paa "Streckformer" i litteraturen
stammer fra 13. aarh., fra hvilken tid S. anforer to eksempler, hvoraf
det ene netop er det omtalte Kobold. Heller ikke fra 14. og 15.
aarh. kjendes mange eksempler. Da imidlertid de fleste af disse
dannelser paa grund af sin betydning særlig tilhorer folkesproget
og dagligtalen, tör det nok være, at literaturens oplysninger her
er mindre afgjörende.
Med hensyn til betydning er de af S. behandlede former
ganske ensartede med dem, der i nordisk — særlig i folkesproget og
dagligtalen — dannes ved inflkset j (behandlede af anmelderen i
"Sproglig-historiske Studier tilegnede Professor 0. R. Unger");
d. v. s. de betegner dels lyd, dels har de nedsættende (spottende
eller foragtelig) betydning. De kan saaledes karakteriseres som en
art intensivdannelser.
Som andre intensivdannelser opviser ogsaa disse ofte en art
reduplikation, bestaaende deri at stammen med fradrag af den
konsonantiske fremlyd stilles efter den fulde stamme; eksempler
er nht. dial. schlampampe (laant i dansk dagl. slampamper) af
schlampe "kraftlös suppe eller drikke", og det ovenfor nævnte
kram-bamboli. I andre tilfælde synes en gammel svarabhaktivokal at
være hævet til fuld værdi, som i svab. baladern = bladern "skravle".
I de fleste tilfælde synes dog inflkset at være af rent vilkaarlig
art, med den eneste undtagelse at dissimilationsloven strengt
overholdes mellem grundordets og inflksets konsonanter. Oprindelsen
til disse infikser ser S. i de tidligere vidt udbredte
"Geheimsprachen", i hvilka snart ai, a/, ak, snart eb, ed, ef etc. iniigeres
i hvert af talens ord.
Det er muligt, at denne opfatning væsentlig træfler det rette.
Men naar S. gaar saa vidt, at han (s. 254) ligefrem erklærer
inflksets form for helt ligegyldig (bortseet fra
"præduplikationsfor-merne"), kan jeg ikke være ganske enig. Valget af inflksform er
efter min mening i mangfoldige tilfælder betinget af synonyme
ord, — og jeg bygger her en bro over fra Schröders forklaringer
til de ældre etymologier, der behandlede en stor del af disse
dannelser som kontaminationsformer. Jeg skal forsöge at godtgjore
denne opfatning ved endel eksempler.
Ldbander "laban" forklares af S. som "Streckform" af mht.
lander "gjerdestang", medens det tidligere har været sat i
forbindelse med labben "hænge slapt ned". At dette sidste ord virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
