Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Anmälan.
221
lig ogsaa har været medvirkende ved formen Laiander, synes mig
at fremgaa af synonymer som Schweiz, labatschi = latschi, labuschi
= luschi, prens, labummel = lummel "lömmel".
Adskillige betegnelser for "daarligt hus eller værelse"
opviser infikset a&, saaledes kabache, kabiise (ogsaa optaget i
nordisk), kabuff, kabutte. Alle disse sattes tidligere i forbindelse med
fr. cabane (eng. cabin), og jeg finder det noksaa sandsynligt, at
dette ord har dannet forbilledet for de udvidede former.
Lauenburg, latüehte = lüchte "lygt" og det ensbetydende til
lauschen "flamme" hörende els. lateische (o: latäusche) har, synes
mig, utvilsomt faaet sin form fra Laterne "lygt".
Els. gramassig "vred, bister" stilles af S. til dialektordet
grass, gräss, der har samme betydning. Hess. gramaunzen "knurre"
svarer til bair. graunzen. Schweiz, gramausen "knurre" er
sideform til grausen. Yed alle disse ligger det nær at tænke paa
tilknytning til adj. gram.
Schweiz, chräbüseln "kildre" er vistnok udvidet af det
ensbetydende chrüseln efter chräbben "kradse, klö".
Nt. scha(r)wackeln "ryste" maa være udvidet af schaken ved
tilknytning til wackeln.
Kurhess, es schatimbert "solen gaar ned" er ganske vist
omdannet af schimbern "skumre" med tanke paa schate "skygge".
Nt. pankefett leben udgaar vistnok fra banket (panket), men
er aabenbart knyttet til adj. fett.
Det holl. krakeel "trætte" (sv. krakél, sml. d. krakilsk) er
allerede af De Bo forklaret som udvidet form af kreél, der igjen
beror paa fr. quer elle. Bestemmende for infiksets form har dog
vistnok været kraken "knage", der i t. dial. ogsaa betyder "trætte".
Utvilsom er videre tilknytningen til Kram ved det paa s.
128 omtalte kramatz "unyttigt kram", udvidet af Kratz "afskrab,
affald".
Kluge (Zfdw. 1,50 ff.) har som ældste betydning af Philister
paavist "bysoldat, politibetjent". I Sachsen-Lauenburg anvendes
filister i samme betydning som schirgenfist om en angiver,
anmelder, ligesom fisten (pedere) i flere tyske dialekter bruges i
betydningen "anmelde, angive". Bestemmende for den forlængede form
maa dog en spögefuld hentyding til det bibelske navn ha været.
Det mnt. råbuse (i udtrykket in de råbuse geven "prisgive")
maa ha havt en biform med p, idet nht. Rapuse er laant derfra i
det 16. aarh. Det maa ogsaa ha havt en nasaleret biform, bevaret
i dansk rambus, der i betydning svarer til nht. Rapuse "spil med
omhinanden kastede kort". Efter S. er ordets grundbetydning
"hele massen uden forskjel, rub og stub", altsaa ganske den samme
som ved nt. ruse. Jeg formoder, at ordets oprindeligste form har
været *rampuse, hvor infikset er bestemt af det med ruse
synonyme ramp: sml. mnt. im rampe köpen — nt. in de ruse kopen
"kjöbe under et, rub og stub". Paa lignende vis anser jeg mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
