Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Holger Pedersen: Anmälan. 302
at Ordene ikke er identiske. Fra først af er JBcilak et fra det
gamle Pröjsisk stammende tysk Dialektord, sml. pröjs. po-laikt
"forblive", lit. pålaikas "Rest", lett. paleeks "Rest" (gr. djtöAomoß,
djTOÅebia), got. aflifnan). — Under Puld angives, at skr. buli-, lit.
hults betyder "Kind"; det skulde have været "Arsbalde, Bagdel".
— Under Bot savner jeg en Henvisning til Lidén i Nordiska
studier tillegnade Adolf Noreen, Upsala 1904, S. 432—434, hvorefter
Ordet er identisk med nypers, saray "Palads". — Under spare
optræder et oldslavisk sporü "sparsom" (ved Trykfejl sporu) og
under Spek et oldslav. sporü "rigelig". Dette Forsøg på at kløve
et og samme slaviske Ord i to er, såvidt mig bekendt, aldeles nyt,
men også aldeles håbløst. Der eksisterer intet oldslavisk sporü
"rigelig" og intet oldslavisk sporu "sparsom", men kun et
oldslavisk sporü "som slår til", der i sin Betydning klart slutter sig til
det Verbum, hvoraf det er afledet (se under Spek og sml. russ.
Urspéti "nå", "have Tid til"). Endnu i moderne Russisk betyder
Ordet "dröj" ("som kan være længe"); mjágkij chléb ne spor "blødt
Brød er ikke dröjt" (man kan, om man vil, oversætte "besparende"),
chudóje spóro "Ondt holder længe ud" ("Ukrudt er sejlivet"; her
kan man tilnød finde Begrebet "rigelig"). Af Adjektivet er
afledet et Verbum, som egentlig betyder "at dröje", men da man nu
én Gang dröjer en Ting ved at spare på den, betyder Verbet i
Böhmisk ligefrem "spare" (Adjektivet betyder "dröj" eller
"sparsom"; Betydningsudviklingen ved Adjektivet kan være påvirket af
Verbet og Adverbiet, men er forøvrigt fuldt ud forståelig også
uden en sådan Indflydelse). Dette er altsammen så klart som den
lyse Dag, og da på den anden Side Sammenhængen mellem det
slaviske Ord og vort spare er hævet over al Tvivl, må Forff.’s
Udvikling om dette sidste Ord laves helt om. (Sml. KZ XXXIX 411).
— Under Tå gentages en i sin Tid af Joh. Schmidt fremsat
Tydning af lat. pollex "Tommelfinger" som *pol-dics, der imidlertid
strander på oldsl. jpaltet "Finger" (i nogle russiske Dialekter
"Tommelfinger"), der, som Bezzenberger har påpeget, er identisk med
det latinske Ord. — Under Tinding tydes oht. släf nht. Schläfe
under Henvisning til slap som "indfalden Del"; det er imidlertid
en Kendsgærning, som ikke kan bortdisputeres, at Tindingen i
mange Sprog benævnes som "Sövn" (således i Böhmisk, Slovensk
og Armenisk), se KZ XXXIX 237; og der er derfor ingen Grund
til at betvivle, at oht. släf "Tinding" er identisk med släf "Sövn".
— Under Vad (dansk Våd) savnes lett. wadus "Slæbenæt", lit.
vedéjå "Næt", osl. nevodü "Næt" (efter de moderne Sprogs
Vidnesbyrd "Slæbenæt"; ne- er uklart). — Under Ved: oldsl. meza skal
være meéda. — Under vædde (II 432) er at slette oldsl. süvada
"Strid", der er dannet af Verbet su-vaditi, hvis egentlige
Betydning er "føre sammen" (sml. serb. iz-vaditi "tage ud, tage op" og
med Hensyn til Betydningsudviklingen Homers rig i?åg öqxoe
ðeöv igtAi gwér)K£ fxå/eodai; II. A 8); Forff. anfører tillige et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
