Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Holger Pedersen: Anmälan.
logi), og Martin P. Nilsson, In*legem Bantinam (Ordene in
pop-lico luci tolkes med rette som "publice et interdiu"). Gustaf Ernst
giver Oplysninger om en fransk Grammatik af Pourel de Hatrize,
Stockholm 1650, og aftrykker dens Udtaleregler, der nu og da
også kan have Interesse for svensk Udtale (og for dansk Udtale;
således Angivelsen "Gn se prononce comme les Danois prononcent
nd dans Quinde"; Pourel kunde altså mere Dansk end Germanisten
Eichard Löwe, der Zs. f. vgl. sprachf. XXXIX 269 finder en
Modsætning mellem oht. hanna og d. Kande, for slet ikke at tale om
Johannes Schmidt, der i sin "Kritik der Sonantentheorie" S. 42
også lapsede sig med sine danske Kundskaber og antog en
Metathese i d. Bund og Vand sml. on. botn, vatn). Nils Bobert
Balm-löf påviser, at Labet (la bete) ikke er et Navn på Lomberspillet,
men på et derfra forskelligt Spil l’homme, og påviser, at Ordet
Bet (bete) ikke er en Forvanskning af det spanske Ord puesta
’Indsats i Spil’, men i det höjeste i én af sine Anvendelser kan være
påvirket af det spanske Ord. Ernst A. Koch påviser, at der ikke
i Oldsaksisk gives en Genitiv suno. Julius Swenning tyder
Skärkindsstenens Indskrift shiþáleubaR som Shi(n)þále Utah "åt
Skinnall satte Ufr stenen", hvad der synes mig mere tiltalende end
den hidtidige Tolkning. Theodor Hjelmqvist giver en Række
indlysende Rättelser och förklaringar till några äldre nysvenska texter.
Ernst J. Wigforss beviser (for svenske Dialekter og Svensk
Rigsmål), at Vokaler i Forlyd ofte har været Genstand for en
Forlængelse, som ikke eller først senere er indtrådt i Indlyd; jeg
tvivler ikke om, at Princippet vil vise sig frugtbart også på andre
Områder end de af Wigforss behandlede; et tilsvarende Fænomen
i Slavisk har jeg behandlet i Zs. f. vgl. sprachf. XXXVIII 315 f.
Evald Ljunggren beviser slående Oprindelsen til det danske Ord
Bassiar (hvorom han tidligere i kortere Form havde skrevet i
Lunds Dagblad). Emil Olson søger i en methodisk og lærerig
Afhandling at udrede Betydningsudviklingen i det svenske Verbum
kippa; jeg er imidlertid ikke overbevist om Rigtigheden af hans
Resultat, hvorefter Ordet kippa, som i ældre Svensk forekom i en
bredere Betydning, skulde være uddød i Rigsmålet og derefter
igen optaget fra en Dialekt i den specialiserede Betydning, der
foreligger i kippa skorna på sig, hvoraf da atter Ordets øvrige
Anvendelser i Nysvensk skulde være udviklede (Anvendelser som
i Sætningerne: ’Toffeln på häln på dig kippar" og "Golfvet
liknade ett klaver med kippande tangenter"). Hjalmar Lindroth
undersøger de forskellige Former af Ordet dagsmeja ’solens
upptinande värme frampå middagen under vintern’ i svenske, danske
og norske Dialekter, ordner det brogede Materiale under visse
Grundtyper, hvis Udvikling gennem Lydlov, Analogi eller
Folkeetymologi han i det enkelte søger at påvise; jeg tror ikke ret på,
at en sådan hurtig Revy over Dialektformerne kan lykkes; Ordet
må indenfor hver Dialekt bedömmes i Sammenhæng med Dialek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
