Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Am. B, Larsen: 1 pers. præs. uten «-omlyd. 75
Hvor længe fandtes der i oldnorsk former
uten i-omlyd i 1 pers. præs. sing, av
stærke verber?
I Ark. f. n. filol. XX s. 358 ff. omtalte prof. Hægstad
et antal steder i gamle håndskrifter, hvor han mener at ha
fundet eksempler som viser, at endnu i den literære tid
forekom 1-personsformer av st. præs. uten «-omlyd i Norge,
ialfald i faste formler. I det folgende bind (s. 253 ff.) op-
ponerte Finnur Jônsson mot dette og sökte mer eller mindre
at avsvække stedernes beviskraft. Hægstad fastholdt for de
flestes vedkommende denne (Ark. X X II s. 283 ff.) og stöt-
tet den ved nogle nye eksempler.
Hægstad omtaler også forskjellige forhold i enkelte nor-
ske bygdemål som folger av den til sen tid fortsatte til-
værelse sådanne præsensformer uten «-omlyd skulde ha hat.
Disse anser jeg for störstedelen for meget litet bevisende.
Yore dialekter fra Romerike og Smålenene i en kile indtil
Kristiansand har former uten «-omlyd i præs. ind. likesom
v i infin., undtagen i verber som skjota og drjúpa, hvor de
har y både i præs. ind. og i infin.; det förste må rettest og
kan tilstrækkelig forklares ved overförelse av infinitivs vokal
under en vis påvirkning fra svensk og dansk, det andet ved
indvirkning fra præsensformer med «-omlyd på infinitivformer
med den sildig indtrådte progressive omlyd fra j på 6 eller ú
Jeg er tilböielig til at tro, at disse vikske præsensformer
uten «-omlyd her er så unge, at ikke alene 1-personsformerne,
men også flertals- og konjunktivformerne kun spillet en ringe
rolle for deres oprindelse; dog vil det sagtens bli vanskeligt
at komme til sikkerhet derom, endog ved eksempler fra di-
plomatariet, fordi man ikke kan vite, om ikke disse er rene
svecismer eller danismer, eller, hos de mest uövede skribenter,
selvlavede former. Former som inf. fo fra Tröndelagen
ARKIV VOR NORDISK FILOLOOI XXV, NT F Ö U D XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
