Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Am. B. Larsen: 1 pers. præs. nten «-omlyd.
(hvor dets pr. ind. hetter /é), kan ikke netop antas at ha
sit ô c $ fra 1 pers. præs. ind. sing. ; 1 pers. piur. er fuld-
kommen tilstrækkelig, thi dialekter der har også bö for bådiry
med vokal fra dat. bfåim, og vöt av våtr, hvor vokalen p
også må være hentet fra mere fjerntliggende former. Aller-
mindst kan slör slår i sydöstnorske dialekter (hvor inf. hetter
slö) benyttes, dels fordi dette ord neppe på noget sted har
lukket o-lyd (men heller omtrent det man her kalder åpen
o-lyd), og dels fordi formen synes at være næsten likeså ut-
bredt i Sverige som i Norge, og i svensk kan den dog ikke
være opståt derved at en 1-pers. *s?p i 2:den pers. fik «-om-
lyd til *slér. Kun i det væsentlig nordenfjeldske søt eller
Søte skyde finder jeg det sproglig sandsynligt, at et middel-
aldersk *skjôt ek fra retsformler kan ha indvirket på de andre
personer i præs. ind. sing., og dermed foranlediget at dette
verbum nu for tiden har en böining som er eiendommelig
for det, like fra Elverum og rimeligvis i al norsk bygd *) like
til Vatsö, nemlig f. eks. i Selbu Søt i inf., søt i præs., skau t2)
i præt., og skutji i pt. ptc., medens f. eks. pjóta hetter týt,
tÿt, taut^ tytjij hvortil alle andre verber med opr. iu slutter
sig; kun i pt. ptc. synes den forskjel Selbygmålet har, ikke
allesteds at være gjennemfört. Men det er også muligt, at
forklare verbets særegne böining uten denne l:ste persons-
form, nemlig som foranlediget bare ved den varierende be-
skaffenhed ved dets forlyd. Likesom det desværre ofte er
tilfældet når man benytter nutidens dialektformer i den sprog-
historiske literatur, så var der også her git for litet bakgrund
fra den benyttede dialekt til at læseren rigtig kan bedömme
dialektformernes betydning for spörgsmålet.
Imidlertid er jeg allikevel tilböielig til at være enig
med Hægstad i, at en 1-personsform uten «-omlyd har været
i bruk indtil meget nær det literære sprogs tid, og da vel
*) Ialfald alternativt; forekommer især i indlandsbygder.
2) Vokalen er egentlig usammensat, en meget labial ö-lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
