Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 5
og i kompositionerne den mere abstrakte betydning "beskaffenhet,
art, natur”. Adjektiverne .dannet med germ. -lïka maa derfor
opfattes som oprindelig possessive kompositer, eller — for at bruke
de indiske grammatikeres uttryk — som ”bahuvrîhi”. Saadanne
bahuvrîhi-dann eiser var meget almindelige i germansk, og ogsaa
andre adjektiviske kompositioDsdannelser kan forklares som bahu-
vrîhi. Jeg behöver ikke her gaa nærmere ind paa denne art av
komposition i germ., men kan nöie mig med at henvise til Zimmer,
p. 223—
234, Wil manns, Deutsche Gramm. II, § 313 ff., Kluge,
Nom. Stammb, § 176. Oprindelig er disse kompositer substantiver
likesom deres sidste kompositionsled; men ved metaforisk bruk er
de blit til betegnelser for personer og er dermed gaat over i adjek-
tivkategorien. E t bahuvrihi-adjektiv betegner da: ”som er i besid-
delse av sidste kompositionsleds begrep saaledes modificeret eller
med den nærmere indskrænkning, som uttrykkes ved forste led”.
Förste led kan være et substantiv, adjektiv, pronomen, talord,
adverbium, præposition eller en partikel, derimod ikke et verbum
eller en konjunktion. Altsaa betegner got. wairaleiks eller gn.
mannligr egentlig ”som har en mands skikkelse, utseende, bëskaf-
fenhet” ; got. liubaleiks eller gn. kærligr ”som har et kært utseende,
en kær natur, kærlig”; got. galeiks gn. glikr ”som har samme ut-
seende, beskaffenhet, lik, lignende” (sml. lat. conformis).
Denne forklaring av adjektivdannelserne paa germ. -lika som
oprindelig bahuvrîhi-kompositer er nu almindelig antat. Imidlertid
antyder dog saavel Franck (se hans ordbok under lijkeri) som Wil-
manns, at de ogsaa tildels kan være utgaat av sammensætninger
med en adjektivstamme *Uka-, skjönt et saadant adjektiv ikke kan
paavises i nogen germansk dialekt. Dog maa der vel ha eksisteret
et adj. Uka- med betydningen ”jevn, glat, passende, lignende”;
derpaa tyder verber som got. leikan, ght. lichen, behage, ght.
lïchôn, glatte, polere, Uchison, sammenligne o. a. Til stötte for
denne opfatning anförer Wilraanns, at de talrike kompositer, som
kun optræder i adverbial form (got. -leikU, gn. -liga, etc.), taler mot
en sammensætning med et substantiv, og han mener, at sikkert er
mange ord der senere brukes som adjektiver, oprindelig dannet
som adverbier. Men dersom Wilmanns hermed kun. mener, at fra
adjektiverne paa -Uka har -liku tidlig löst sig ut som et selvstæn-
dig adverbialsuffiks, saa hindrer ikke det antagelsen av sammen-
sætning med et substantiv, da jo derved adjektivdannelsen biir det
primære, og denne godt kan forklares som bahuvrîhi. Mener han
derimot, at adverbialsuffikset -Ilko er likesaa oprindelig som adjek-
tivsuffikset -Uka, at altsaa et til adjektivet *Uka- svarende adv.
Hiko uavhængig av adjektivet er optraadt som andet sammen-
sætningsled og derefter er sunket ned til et produktivt adver-
bialsuffiks, saa er dette en paastand, som neppe lar sig bevise,
og som synes litet sandsynlig. Forövrig er det ikke umulig, at
der ogsaa til substantiver kan dannes adv. paa -ø; sml. saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
