Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Sverdrup : -ligr, -liga, -la.
got-, sniumundö, i hast (til grund for hvilket der maa ligge et subst.
*sniumunda-, eu dannelse av samme art som ght. hliumunt), got.
piubjö, ”verstohlen” (til got. piubi, n. gn. pjffi, tyveri). Videre
kan det ikke indsees, hvorfor de gamle partikelkompositer lettere
skulde la sig forklare som forbindelser med et adjektiv end med
et substantiv. Det skulde dog synes det naturligste at opfatte got.
galeiks, lik, analeiks, lignende som bahuvrihi-adjektiver likesom
gagups, from, gaslcohs, forsynet med sko, analaugns. skjult, og alle
partikelkompositer (med ga-, ana-, af-, fra m -, in-, uf-, us-). Om
det saaledes ikke er helt umulig, at de germ. adj. med sulf. lika
tildels ogsaa kan gaa tilbake paa sammensætninger med et germ,
adj. *lika- som sidste led, saa er det dog langt fra at denne
stamme danner det ”naturligere grundlag” (Wilmanns) for kompo-
siterne. Selv om man ser bort fra, at denne adjektivstamme ikke
er paavist i nogen germ, dialekt, saa at det er vanskelig at forstaa,
hvorledes et adjektiv, der maa ha fört en temmelig stakket til-
værelse, har kunnet utvikle sig til det mest utbredte adjektiv-
suffiks i germansk, saa taler dog ogsaa vore kompositers betydning
mot antagelsen av sammensætning med et adjektiv. Got. liubalciks,
betyder dog ikke ”som ligner det kjære”, gn. góligr ikke ”som
ligner det gode”. Hvorledes vil man forklare got. samaleiks,
anparleiks (gn. annarligr), swaleiks (gn. slikr) og i det hele tat
alle de talrike adjektivkompositer? Det kan vistnok derfor fast-
slaaes, at det eneste naturlige grundlag for de germanske adjektiv-
dannelser paa -llka er bahuvrîhi-kompositioner med det neutrale
substantiv lika- som sidste led.
I gotisk er der ikke mange adjektiver paa -leiks (se Wil-
raanns, II, § 361, 3), og de synes ikke at ha Çernet sig synderlig
fra bahuvrîhi-trinnet. I vestgermansk og nordisk derimot maa
man tidlig ha tapt foleisen av forbindelsen med substantivet lika-,
saa at stavelsen -lik- er sunket ned til at være et blot og bart
middel til av substantiver og adjektiver at danne kvalitative adjek-
tiver, der henter sit betydningsinhold i det förste kompositionsled,
og som altsaa ikke længer opstaar ved en forbindelse av to selv-
stændige ord med hver sin særskilte betydning. Derefter har saa
suffikset utbredt sig med en stadig voksende produktivitet. Der
har dannet sig forskjellige betydningsgrupper alt efter grundorde-
nes betydning, likesom ogsaa grundordenes form har fört til, at
der er opstaat forskjellige mere eller mindre produktive avlednings-
typer. Ja tilslut er man endog gaat saa vidt, at man har anvendt
suffikset til dannelse av verbaladjektiver. Dog kan man hyppig
saavel ved adjektiv- som ved substantivavlednin gerne spore den
oprindelige bahuvrîhi-betydning. A lt dette skal for gammelnorskens
vedkommende nærmere paavises i det folgende.
För jeg gaar over til at behandle de forskjellige avlednings-
typer i gn., kan det ikke være av veien at peke paa de vigtigste
eiendom meligheter i avledningernes lydforholde. Sammenstötet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
