Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
paa, at det kan være tvil, om man bör lægge bahuvrîhi-betydningen
eller betydningen ”hörende til” til grund. Sammenligner man vi-
dere gruppe 4o med gruppe 5o a, saa synes ikke disse gruppers
adjektiver at vise synderlig forskjel i betydning; det er adjektiver
med ”moralsk” betydning; men betragtet fra bahuvrihi-komposi-
tionens synspunkt og i forhold til sine grundord grupperer de sig
dog tydelig ut fra hinanden; gruppe 4o har egentlig ikke nogen
betydning av tilböielighet. Likeledes forenes gruppe 5o a og
gruppe 5o b ofte i betydningen av et ”tilböielighetsparticip”, og
flere adjektiver har baade denne betydning og betydningen av et
passivt verbaladjektiv, saaledes hatrligr, ”hadefuld” og ”forhadt”,
hæfligr, ”dygtig til at træffe” og ”let at træffe”, lofligr, ”rosende”
og ”rosværdig”, brigdligr, ”ustadig” og ”forkrænkelig”; men som
regel er der dog i den aktive betydning ved gruppe 5o b ikke
noget moment av tilböielighet. Den gruppe som staar skarpest
markeret er stofadjektiverne.
Jeg har alt tidligere omtalt, at man neppe har hat nogen
sky mot att danne adjektiver paa -ligr til substantiver med endog
sterkt utprægede avledningsendelser, hvorved -li.gr kom til at stöte
sammen med et andet suffiks. Det viser tydelig ord som: konung-
ligr} heictingligr, liçfdingligr, dróttinligr, djçfuligr, meistarligr, drótt-
ningligr, meginligr, slenskapligr, spádómligr, himinligr, sumarligr,
etc. Men paa den anden side findes der dog flere og store grup-
per av substantiver, hvor suffikset ikke har trængt ind i nævne-
værdig grad. Dette behöver dog ikke bero paa nogen begrænset
produktiv evne hos suffikset, — tvertimof. Saken er nemlig den,
at ved et suffiks som -ligr, hvor avledningstyperne er saa talrike,
idet det danner adjektiver til alle mulige ordklasser, der vil der,
saasnart det sproglige behov for et adjektiv melder sig, altid være
flere dannelsesveie at vælge mellem. Og da vil det som regel
være naturligst, at man istedetfor det længere med tydelig avled-
ningsendelse utstyrede substantiv, — særlig hvor det dreier sig om
sekundære avledninger —, heller griper til det kortere grundord
eller til et dermed besiegtet andet ord, som egner sig til avled-
ning med -ligr. Jeg har allerede sökt at paavise dette ved be-
tegnelserne for levende væsener (se under lo). Og endnu tyde-
ligere kommer dette tilsynes overfor de mange og store grupper
av abstraktdannelser. Nogle eksempler kan tjene til belysning
herav. Yi har i gn. en mængde abstrakter paa germ. -iþð\ disse
er for en stor del adjektivabstrakter, og adjektivet paa -ligr dan-
nes da heller til det til grund liggende adjektiv end til det av-
ledede abstraktum, saaledes dýpt men djúpligr, fegrd men fagr-
Ugr, speJct men spakligr, etc.; andre abstrakter paa -ipö er ver-
balabstrakter, men ogsaa her ser vi det samme forhold, altsaa
bygd men byggiligr, nefnd men nefniligr, skemmd men skemmiligr,
etc. Paa samme maate forholder det sig ved de fleste andre
abstraktdannelser. Saaledes ved de feminine nominal- og ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
