Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -Mgr, -Mga, -la. 25
balabstrakter paa -ing, -ung: bråftung men brádligr, djçrfung men
djarßigr, etc.; kenning men kenniligr, neiting men neitiligr, etc.
Ved de maskuline adjektivabstrakter paa -leikr {-leiki)’, harâleikr
men harâligr, fródleikr men frôâligr, hagleikr men hagligr, etc.
Overfor de feminine adjektivabstrakter paa -senid og -senti dannes
adjektiverne paa -Mgr altid til grundordene paa -samr, som vi skal
se ved behandlingen av suffiksformen -samligr. Overfor de mask.
verbalabstrakter paa -aär og -nactr finder vi adjektivet paa -ligr
undertiden til det til grund liggende verbum, men hyppigst til et
med verbet besiegtet adjektiv eller substantiv, saaledes sjúknaðr
men sjûkligr, hagnactr men hagligr (fordelagtig), pjofnaår men
pjåfligr, trúnaár men trûligr, trúanligr, etc. Overfor de feminine
verbalabstrakter paa -an (<c germ, -øm) slutter -ligr sig til præs.
part. av det verbale grundord, som vi skal se ved behandlingen
av suffiksformen -anligr. Hvad angaar de talrike feminine grupper
paa -on og dermed utvidede suffiksformer (som -jön, -slön, -iskön,
etc.) finder vi tildels det samme forhold, særlig ved adjektivabstrak-
terne; men, som vi senere skal se, er der ikke saa faa adj. paa
-ligr til abstrakte -ømstammer, men da med grundordet i genitiv.
Ogsaa til mask. abstrakter paa -dómr og -skapr har vi allerede
fundet en del adj. paa -ligr ; men i nogen större mængde optræder
de dog ikke; det maa jo nemlig indrömmes, at former som f. e.
*konungdómligr og *skgrungskapligr er ikke særlig tiltalende for
sprogfölelsen ; man greier sig med konungligr og skçruligr (til et
*skçrugr). I det hele taget viser det sig altsaa, at mangelen paa
(eller faatallet av) adjektiver paa -ligr til flere store grupper av
substantiver finder sin forklaring ved suffiksets egen produktive
natur.
B. Adjektivavledninger.
I vestgerrn. er adjektivavledningerne ikke saa talrike som
substantivavledningerne; heller ikke synes de at være det i gd.
og gsv. Men i gn. er det netop denne type, som er rikest repræ-
senteret blandt de forskjellige avledningstyper med suffikset -ligr.
Likesom substantivavledningerne gaar ogsaa adjektivavledningerne,
som nævnt, tilbake paa bahuvrihi-kompositionen. Og de har ogsaa
i betydning gjennemgaat on utvikling, der er analog med den vi
har fundet ved substantivavledningerne. Ved en stor gruppe ad-
jektiver finder vi saaledes endnu spor av den oprindelige bahuvrihi-
betydning. Men efterhaanden har suffikset antat en stadig mere
generel og abstrakt betydning, saa det tilslut er sunket ned til et
temmelig betydningslöst tillæg, hvorfor en mængde adjektivavled-
ninger paa -ligr i betydning ikke skiller sig væsentlig fra sine
adjektiviske grundord. Dette kan vel være grunden til, at denne
type er saa talrik repræsenteret i gn., skjönt heller ikke i de an-
dre germ, dialekter er dette forhold ualmindelig.
lo. Den oprindelige bahuvrîhibetydning viser sig ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
