Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Western: Anmälan. 103
er nemlig i begge tilfælde overgangslyd, enten fra mediæ til tenues
eller fra tenues til mediæ. Men for at forstaa den rolle disse lyd
spiller, maa vi klargjöre for os hvad der foregaar ved uttalen av
lydkategorierne efter klasse 2 og 4.
For at begynde med den sidste, hvad finder vi nu naar vi
analyserer en ustemt lyd som p el. s? Först og fremst aapen
stemmeridse, som tillater luftströmmen fra lungerne uhindret at
komme ind i munden. Derfor er der heller ingen fölelse av stram-
ning i brystmusklerne, men dette er en sekundær fölge av den
aapne stemmeridse og har intet med lydens væsen at gjöre. Men
saasnart denne sterke luftström kommer ind i munden, fremkalder
den motstand av de bevægelige taleorganer, en motstand som staar
i forhold til luftströmmens styrke. Derav en fölelse av stramning
i tunge eller lepper, men denne er atter en fölge av den sterke
luftström og er ikke noget primært. Til et typisk p hörer derfor :
aapen stemmeridse, sterk luftström resp. lufttryk, kraftig tillukning
av leppene.. Ved mundlukkets ophævelse fremkommer da naturlig
et pust, bworfor et typisk p av naturen er aspireret. — Til en lyd
av klasse 22 derimot kræves först og fremst stemme, hvorfor stemme-
baandene liægges löst mot hverandre, saaledes at luftströmmen kan
sætte dem i vibration. Her faar altsaa luftströmmen et arbeide at
ntföre allerede i selve stemmeridsen, og herav kommer naturligvis
den fölelse av spænding i brystmusklene som Herzog anser for
det væsentlige ved mediæ, men som jo blot er en folge av den
motstand luften stöter paa i stemmeridsen. Fölgen herav er igjen
at dens kraft er betydelig nedsat naar den kommer ind i munden,
og nogen större motstand av de bevægelige taleorganer her er
derfor heller ikke nödvendig. Mangelen paa stramning ved stemte
lyd er derfor likesaa litt noget primært, som stramningen ved de
ustemte; den er bare en fölge av den svakere luftström eller det
svakere lufttryk. Til et typisk b hörer derfor: vibrerende stemme-
ridse, svak luftström i munden, lös tillukning av leppene.
Begge disse kategorier av lyd kræver imidlertid en ganske
betydelig kraftutfoldelse; ti skjönt der ved frembringelsen av mediæ
er en svak luftström i munden, saa skal der jo en ikke liten kraft
til for at sætte stemmebaandene i vibration. Men i ethvert sprog
er der en viss stræben efter lettelse i uttalen, hvor en saadan kan
ske uten fare for forvekslinger, og det er netop tilfældet ved utta-
len av disse to lyd kategorier. Hovedsaken for hvert enkelt sprog
er at de to lydklasser ikke forveksles, ikke at hver enkelt kommer
frem i sin fulde eiendommelighet. E t sprog som anvender fuld
kraft paa den ene klasse lyd, kan tillate sig nogen lettelse ved
den anden. Derfor ser vi ogsaa at f. eks. dansk, som anvender
megen kraft paa sine tenues, kan tillate sig at anvende mindre
kraft paa sine mediæ, og derfor indsparer den kraft som trænges
til at frembringe stemme; resultatet er lyd som man vistnok kalder
ustemte mediæ, men som, efter hvad der ovfr. er utviklet, i virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
