Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 141
og bekvemme forklaring fuldstændig sammen. Det er i virkelig-
heten umulig at faa den anvendt paa de gn. adj. paa -iligr. Der
findes mig bekjendt kun et eneste tilfælde, hvor der ved siden av
et adj. paa -iligr (resp. adv. paa -iliga), staar et adj. paa -igr, nem-
lig minniligr ved siden av minnigr, og som jeg senere skal vise
er minniligr neppe dannet til minnigr, men til minni, n. Og selv
om minniligr hörte til minnigr, saa er jo et saadant enestaaende
tilfælde langt fra tilstrækkelig til at forklare denne types genesis
og store utbredelse. Allerede den ting, at der ikke findes noget
*-igligr ved siden av -iligr likesom -ugligr ved siden av -uligr
skulde jo være tilstrækkelig til at fremkalde betænkeligheter.
E t forsök paa en nærmere forklaring har Swenning gjort i
Arkiv, N. F. 19, p. 33 ff., skjönt heller ikke han har formaaet at
gi en tilfredsstillende og uttömmende forklaring, hvorfor han og-
saa selv erklærer: "hvar själfva ursprunget till denna (typen -iligr)
är att söka, blir i hvarje fall en obesvarad fråga”. Han peker saa-
ledes med rette paa den sammenhæng, som bestaar mellem enkelte
adj. paa -iligr og adj. paa -inn, som kristinligr, kristiligr til kri-
stinn, leiffinligr, leidiligr til leiåinn, etc. Og endnu nærmere en
forklaring av typen -iligr kommer han, naar han sætter den i for-
bindelse med substantiver paa -i, fem. og neutr. som f. e. fysiligr
til fÿsi, f., lygiligr til lygi, f., leyfiligr til leyfi, n., minniligr til
minni, n. etc. Men han er sikkert paa vildspor, naar han uttaler
muligheten av, at feminine og neutrale substantiver paa -i i för-
litterær tid anvendtes saa pas adverbielt, at de undertiden utvide-
des med endelsen -liga, hvortil saa siden dannedes adj. paa -ligr.
Nogen saadan mulighet tror jeg neppe vil kunne indrömmes. Ial-
fald har Swenning ikke formaaet at fremdrage noget, som i næv-
neværdig grad kan stötte hans teori. Enkeltstaaende tilfælder
som geysiligr (og -liga) til geysi, et opr. subst. som er stivnet til
adv. (maaske ogsaa æsiligr til æsi), beviser ikke stort; forövrig
synes geysiligr (og -liga) at være en temmelig sen dannelse. Vist-
nok kan der allerede i en förlitterær tid være dannet adj. og adv.
paa -iligr, -iliga — i den ældre Edda findes dog kun hneeßligr vel
til et *hneefill —
, men som levende dannelsesprincip tilhorer dog
typen -iligr den litterære periode, og det er i denne tids sprog
man derfor maa söke at finde, hvori dette dannelsesprincip bestaar.
I det hele tat er Swennings teori altfor sökt og kunstlet til at
den kan antas som en tilfredsstillende forklaring av denne type,
der spiller en saa overordentlig rolle blandt de gn. adjektiver paa
-ligr. Jeg tror ogsaa, der kan findes en enklere og naturligere
forklaring paa, hvorledes den er opstaat og har utbredt sig.
Det er en bekjendt sak, at i de ældre juxtapositioner, hvis
förste led er et nomen dannet med et suffiks, som indeholder y, i
+ vokal (altsaa -ja-, -ia-, -jo, etc.), der blir i lydret staaende igjen
som en mellemvokal mellem de to kompositionsled. E t germ.
*aspialanda- blev regelret gn. espiland, germ. *frodiamannaz > gn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
