Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
aadvelliligr, let, föielig, til og = audvcldr, eller til audveldi,
n. lethet.
færiligr, som kan komme frem, til fæ rr, i stand til at kom-
me frem, eller til fæ ri, n. stilling som sætter en i stand til at
komme frem, til at gjöre noget; eptirfæriligr, som kan forfolges,
efterspores; torfæriligr, vanskelig at passere {torfærr og torfæri, n.);
ùfœrüigr, ufremkommelig (úfœrr og úfœri, n.); yfirfæriligt\ passa-
bel, ûyfirfœriligr.
gæfiligr, dativus, til gæfr, som man finder behag i, tjenlig,
eller til gæfi, n. gave; gaumgæfiligr, opmerksom, omhyggelig (gaum-
gæfi, f. og n.).
menniligr (og -liga), som tegner til at bli en dygtig mand;
menskelig, til -mennr i sammensætninger som fjçlmennr, marg-
mennr, etc., eller til -mcnni, n. i ord som fjglmenni, n. gódmenni,
n., etc.; almmniligr (og -liga), almindelig (almennr og almenni, n.);
fjçlmenniligr (og -liga), talrik paa folk.
mætiligr, værdifuld, til og = mætr, eller til mæti, n. pi. værd,
pris; úmœtiligr, ugyldig.
syniligr, synlig (og -liga); anselig, av godt utseende; tilraa-
delig, tjenlig, til synn, aabenbar, utvilsom, tjenlig, eller til syni,
n. fremvisning, eller til -sjni, f. i mange sammensætninger; ásýni-
ligr, iöinefaldende; audsyniligr (og -liga), tydelig, aabenbar (= auct-
synn); augsýniliga, tydelig; framsýniligr, fremsynt (framsýnn og
fram syni, f.); glçggsyniliga, med skarpt blik; shammsýniligr, som
vidner om kortsynthet (skammsýnn og skammsyni, n. og f.); úsyni-
ligr, usynlig (og -liga) ; upaaregnelig; uanselig, styg; yfirsyniligr,
efter utseende rimelig; þjóctsýniligr (og -liga), aabenbar.
tilfclliligr, passende, bekvem, til og = tilfeldr, eller til tilfelli,
n. tilfælde, omstændighet.
80 At et produktivt suffiks som -iligr let maatte komme til
at slutte sig ogsaa til andre nominalstammer kan ikke undre os.
Det er jo i det hele en almindelig foreteelse i orddannelsen, at et
suffiks, som engang er blit produktivt, hurtig breder sig utenfor
sit oprindelige omraade. Der var desuten i gn. flere omstændig-
heter, som maatte stötte tendensen til at videreföre typen -iligr
til andre nominalstammer. For det förste den ting, at dannelser
som sinniligr, reidiligr, fiskiligr let kunne opfattes som hörende til
henholdsvis sinni, ra. ledsager («»-stamme), reidr, vred (a-stam) og
fiskr, in. fisk (a-stam.). Dernæst den omstændighet, at de fleste
oprindelige adjektiviske y«-stammer i gn. var gaat helt over til
«-stammernes fleksion, saa kun omlyden viser deres oprindelige
avstamning; blandt grundordene for adjektivavledninger paa -iligr
er dette f. e. tilfældet med næmr, hærr, dræpr, greypr, herstr,
tæpr, sætr, svinnr, æll, Icvæmr, stædr. Og endelig maatte den hyp-
pige usikkerhet i fölelsen for avledningens grundord (se ogsaa
nærmere under "Verbalavledninger paa -iligr”) bidrage til at mel-
lemvokalen i kom til at betragtes som en del av suffikset, at -iligr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
