Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 173
I Arkiv 3, p. 340 uttaler prof. Falk: ”Ligeledes indskydes
r efter u istedetfor et bortfaldt g, saaledes iåur-ligr = iåu-ligr,
idug-ligr (cf. osax. ictug-lônôn), nâctur-ligr = nââuligr, nâ£tug-ligr,
krçptur-ligr af krçptugr, ôgur-ligr af *ôgugr”. 0 g Kock forklarer
(Arkiv, N. F. 14, p. 112) dette indskud av r i náðurligr (ved siden
av nååuligr) og i iåurligr (ved siden av iftuligr) sorn analogi fra
ord som fçàurligr, móáurligr, brócturligr (se p. 46 f.), likesom ogsaa
gsv. osighe(r)liker, fulle(r)llka, etc. har faat sit r fra ord som rid-
dirllker, fadhirUker, etc. Denne Kocks forklaring lar sig maaske
ogsaa anvende paa tigurligr ved siden av tiguligr. Men paa den
anden side forekommer det mig dog altfor dristig at anta en saa
sterk analogivirkning fra ganske faa ord, som sikkert ikke kan
danne nogen type -urligr. Og hvordan det nu end forholder sig
med disse tre ord (som jeg senere skal komme tilbake til), saa lar
Kocks forklaring sig umulig anvende paa de andre ord paa -urligr,
(bortset fra eigurligr og krçpturligr), thi de har ikke og kan ikke
ha hat sideformer uten r. Der findes f. e. ved siden av çskurligr
intet *gskuligr, hvor et r kan trænge ind. Altsaa kan r i disse
(6) ord ikke være analogisk, men maa være oprindelig, og man
maa söke at finde en anden forklaring paa det. Desuten er fçctur-
ligr, broåurligr, môâurligr meget sene ord og sikkert yngre end
de fleste av de ovennævnte.
To ord tror jeg maa opfattes som dannelser med genitivisk
grundord, nemlig geigurligr og eigurligr. De er begge sene dan-
nelser. Nu forekommer der undertiden i gn. og gsv. en genitiv-
endelse -ur (sing.) ved de fem. öw-stammer, f. e. (i Cod. Tunsb.)
kirkjur, stefnur til kirkja, stefna, og i sammensætninger som eisur-
fåla, jættekvinde (til eisa, ild), geigurskot, skadeskud, geigurping,
conventus perniciosus (Eg.), ”gaglfárs geigurandrar”, hökens fryg-
telige klör (Flat. H I, p. 143); se herom Noreen3, § 398, anm. 2,
og Grundriss2, I, p. 614 f. Paa samme maate kan vi da ogsaa ha
en gen. sing, i geigurligr og sandsynligvis ogsaa i eigurligr til
eiga, f. eie.
Anderledes maa det forholde sig med steigurliga, çskurligr,
snçfurligr, ógurligr og çmurligr. For disse ser jeg ikke anden ut-
vei end at forklare dem som dannelser til adjektiver eller substan-
tiver paa -urr. Nu er der vistnok ikke paavist noget adjektiv paa
-urr i gn. Men der er flere substantiver med dette suffiks, som
f. e. fjçturr, jçfurr, çgurr, çndurr, etc.; og der er vistnok intet i
veien for at anta, at ogsaa adjektiver med r-suffiks kan ha hat
mellemvokalen u. Man kan neppe skille steigurliga fra ags. stceger
( c *staigira-), steil; jeg tror derfor man med grund kan konstru-
ere et gn. *stcigurr, steil, rank, som kun ved sin mellemvokal
skiller sig fra det ags. ord. Yed siden av çskurligr har vi çskra,
utstöte skrik (hvortil çskranligr, frygtelig), og de har vistnok
begge samme grundord, som kan være et *çskurr, m. skrik. Til
grund for snçfurligr sætter jeg et *snçfurr, rask, hurtig, som sy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
