Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
nes at danne förste led i snçfurmannligr, rask i sit væsen, snpfur-
Idkr. Yidere maa ógurligr hænge sammen med ågn, f. skræk,
verbalsubstantiv besiegtet med got. agan, frygte (pret. ög); grund-
ordet kan da være et *ógurr, subst. eller adj. med bet. ”frygt”
eller ”frygtelig”. Hvad pmurligr angaar, saa synes det nærmest at
hænge sammen med gn. ama, trænge ind paa, plage, uleilige (sml.
nyn. am, gnidning, ama, gnide, aostrænge, ampa, plage, besvære);
pmurligr, betegner da ;,som trænger ind paa eo, plager en, plag-
som, avskylig” ; til den idg. rot *amd1 gnide, trænge, plage, hörer
nu ogsaa et adj. med r-suffiks, nemlig idg. *amro- > *ambro- (skr.
amlå-, amblå-, sur, syre) > germ. *ampra- i sv. amper, holl. amper,
skarp, bitter, umoden; og ved siden av idg. *amro- kan vi ogsaa
ha hat en form *amrro- (sml. lat. amarus, bitter) > germ. *amura-
> gn. *pmurr i pmurligr. Eller man kan maaske forbinde pmur-
ligr med gn. amra, jarare, som synes besiegtet med ght. jämar,
ämar, sörgelig, smertelig, ags. gëomor, men betydningen stemmer
ikke godt hermed (Noreen, § 225, anm. 2, henförer amra til et
irsk laanord amor, jammer, som da pmuligr direkte kunde være
dannet til, Egilsson opforer endog formen amorligr).
Ogsaa tigurligr og iåurligr kan indeholde stammer med op-
rindelig r; derpaa tyder nemlig iigurlæti, n. værdig, anselig op-
træden og iåurmæltr, saadan at rimene i förste og tredje verslinje
bestaar av samme stavelse. Tigurligr maa være besiegtet med
tign, f. hvad der tjener til at gi en anseelse, tiginn, fornem, anse-
lig, hvilke ord horer til den idg. rot *dic i gn. tja (ældre téa),
got. gateihan, anvise, forkynde, lat. dico, siger, etc. ; tigurligr, tigur-
læti kan da indeholde et adj. Higurr c germ. *tigura-= idg. *dic-
rro-. Og idur- i iåurligr synes at være en komparativdannelse
paa idg. -trro-, og det svarer da til lat. iterum, atter, igjen, skr.
itara-, en anden, en komparativdannelse til pronominalstammen *i
i lat. is, idem, etc. (se Falk og Torp under ide).
Saaledes biir det da kun nååurligr, hvor man vel er nödt
til at forklare r som analogi. Men efter det ovenstaaende biir
denne analogi ikke saa usandsynlig da man ikke længer har bare
fpdurligr, módurligr og brôdurligr at gripe til. Naar man ved
siden av hinanden hadde baade tiguligr og tigurligr, baade iåuligr
og iåurligr, baade eiguligr og eigurligr, er det ikke saa merkelig,
at man ved siden av nååu/igr fik nååurligr, et meget sent ord.
Forövrig lar dog ogsaa eigurligr sig forklare paa samme maate.
Igjen staar da krppturligr, et ord jeg ikke ser mig istand til
at gi nogen forklaring paa. Dette ord staar nemlig ikke paa
samme linje som de övrige dannelser paa -urligr. Thi medens
disse er forholdsvis sene dannelser, synes derimot krppturligr at
være et meget ældre ord (forekommer alt i Hým. str. 28), hvorfor
det neppe gaar an at anta r indskudt ved analogi i et *krpptuligr
til krpptugr. Heller ikke er det sandsynlig, at der foreligger et
germ, grundord paa -ura-, da der i germansk — utenfor kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
