Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 181
M ugliga, alvarliga, lieiärliga, hófliga, lagliga,
ágjandiga, auctnijúkliga, auäveldliga, berliga, djarfliga, fáliga,
greiäliga, hógliga, hœgliga, knáliga, lausliga, lcttliga, mildliga,
mjúkliga, náliga, rammliga (allrammliga), skyldliga, stuttliga, sæl-
liga, varliga, visliga.
heyriliga, hrœitiliga, lystiliga, merkiliga, samþykkiliga, vægiliga.
naudugliga, ríkuliga, skylduliga, úmáttuliga.
hógsamliga.
Da jo -liga er et selvstændig og produktivt adverbialsuffiks,
saa skulde man vente at finde ogsaa adj. paa -ligr utvidet med
adverbialsuffikset -liga, altsaa f. e. *haråligliga (*haräliliga) til
haråligr. Naar dette ikke har fundet sted, saa er det ikke bare
fordi en form som *harctligliga maatte föles stötende, og heller
ikke fordi -a har holdt sig som levende adverbialsuffiks overfor
adjektiverne paa -ligr. Men der har tiltrods for -liga1
s selvstæn-
dighet holdt sig en saadan forbindelse mellem adverbierne paa
-liga og adjektiverne paa -ligr, at man altid har fölt formen paa
-liga som den brukelige adverbialform til det tilsvarende adj. paa
-ligr, alfsaa aumliga til aumligr, brddliga til brdäligr. Den op-
rindelige sproglige association mellem adverbierne paa -liga og
adjektiverne paa -ligr er altsaa bevaret, selv efterat -liga er blit
et selvstændig adverbialsuffiks.
VIII. Adverbierne paa -la.
Adverbialsuffikset -la’s oprindelse er vanskelig at forklare.
Som bekjendt gaar den gamle opfatning, der er fremsat av Sievers
i PBB. V p. 475 ff., ut paa at det germ, adv.-suffiks -Ukô over
-liga ”in folge seiner accentlosigkeit” lydret er forkortet til -la, og
at fblgelig -liga maa betragtes som en yngre nydannelse, hvor -ig-
er gjenindfört i tilslutning til adjektiverne paa -ligr.
Mot denne opfatning har senere Kock vendt sig i Arkiv 21
p. 97 ff. Han hævder at suffiksets ?-lyd oprindelig var lang og
at dens længde i gsv. beholdtes i de fleste landsdele, likesom det
samme var tilfældet i gd. Det ser man derav, at suffikset i gsv. ikke
fölger vokalbalansloven, men har i i strid med denne. "Under
dessa förhållanden kan man icke antaga, att redan i isländska
skaldespråket -lika övergått till -lika, -liga, och at -ig- därefter
förlorats. En dylik utveckling skulle, så vitt jag ser, sakna mot-
stycke i det samtida språket”. Selv fremsætter saa Kock en helt
ny forklaring. Han mener at adverbier paa -a gjennem analogisk
paavirkning fra adv. paa gn. -liga, gsv. -lika har antat formen -la.
Saaledes er harda blit paavirket av harctliga og har derved faat
en Z-lvd, saa det er blit omdannet til hardla. Og han anförer
flere tilfælder, hvor han anser en saadan kontamination sandsynlig.
"Sedan man på denna väg fått en mängd etymologiskt samhöriga
adverb dels på -liga, -lika {harpliga, harplika), dels på -la (harpla),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
