Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Friet-: grid, gruet. 339
snarrådighed og tungefærdighed nok til, når de overruinen
af den trykløse forstavelses selvlyd — sagtens med et halv-
lydende e som mellemtrin — var nåt frem til trykstavelsens
forlyd, da uden videre at sætte denne på dören, idet det som
sædvanlig var den mellemste af de tre sammenstødende med-
lyd, der måtte lade livet. Når jeg dog, i tillid til Kluges
fortolkning i Kuhns Zeitschr. XXYI 70 af gaman, foretræk-
ker den nyere opfattelse (jf. Uhlenbeck i Arkiv f. n. fil. XY
152): at höjtrykket i didhørende sammensætninger har hvilet
på forstavelsen, kommer jeg ad en lille omvej til samme
mål: først droges / som w over på den foregående selvlyd1),
dernæst udfaldt w 2) af dette ”gaw”, og så havde ga fri
bane over til det følgende r. (Inden *gahrift blev til grtt,
efter Wadstein i Indog. forsch. Y 18, har h vel fået sig en
lignende omgang).
Er nu end hint *gafripa en selvstændig nordisk dannelse,
står den ikke uden tilknytningspunkter inden for vor sprog-
klasse. Ulfilas har jo adskillige böjningsformer af det med
ha. fripus nær beslægtede hunkönsord gafripons, så vel som
af udso. gafripôn, svarende til henholdsvis ”forligelse” og
”forlige” i vore bibeloversættelser. Scherz i Glossar. Germ,
medii ævi har s. 540 (jf. s. 495) et eksempel på ”sich mit
einem gefriden”, oversat: slutte fred med. Lexer i Mhd.
Wbuch I 965 har flere kildesteder med gevriden, gengivet
ved beskytte. Hos Diefenbach Ygl. Wbuch d. got. Spr. I
404 opføres som ”ældre nyhöjtysk” ik. Gefride med bemær-
kelse ”einfriedigung”. — Særlig oplysende for os er det go-
tiske udsagnsord; ti til dettes lange o (vel af aa) svarede et
nordisk (vel oprindeligt langt) a, og netop af et udso. *ga-
friðan, böjet efter a-klassen (datids første person i ental lød
*) Jf. Bugge i Nord. tidsskr. f. filol.1 III ‘
268, Lundgren i Ark. f. n.
fil. III 229, sml. Åsens navnebog under ”Sæfred”.
2) Jf. Bugge i Arkivet II 165, Lundgren i III 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
