Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Dyrlund : Friet-: grid, gruet.
gang har været til stede i det mindste på jysk retsområde,
tör imidlertid med sikkerhed sluttes, — hvad der allerede
er formodet i Yidenselsk. ordb. (II 436 a), — af det syd-
jyske bynavn ”Gredsted”, der endnu 1291 i Ribe oldemoder
(O. Nielsens udg. s. 64 og 67, jf. fort. s. XVI f.) findes
skrevet Grithæstath, hvilket aldeles stemmer med vestnord.
5
1
gritastatr”, og kun kan sidestilles med dette. Ti ikke
alene mangler ethvert bevis for tilværelsen af et olddansk
kvindenavn ”Grith” (O. Nielsens navnebog s. 33), svarende
både til jættekvinden G ritr og til Sakses Grytha (hvorom
nedenfor); men desuden er det höjst usandsynligt, at et så-
dant langt i i en stavelse med höjtryk vilde blevet til kort
e, endsie til <
b *). Tæt ved grænsen af Nörre- og Sønder-
jylland har der altså været et fristed, af lignende art, tæn-
ker jeg, som de, der omtales i Grimms Rechtsaltertümer
(1828) s. 289 f., sml. også J. N. Schmidt i Ano. 1851 s.
170 og 207 øv. om de tre eiderstedtske ”fribjærge”.
I formen gru t forefinder vi ordet i rigeligt mål: af
svenske love i Uplands-, Vestmanna-, Södermanna-, Østgota-
og Smålandslagen, af danske i Valdemars og i Eriks sæ-
landske lov, hvorimod det slet ikke forekommer i de øvrige
af Schlyter og Thorsen udgivne love, altså bl. a. hverken i
jyske eller i skånske lov, medens gruth fra Valdemars sæl.
lov, 2, 3L gik over i ”Orbodemål” § 2.
Tager vi dernæst, til en begyndelse, de svenske loves
böjningsformer af g r it og g ru t lidt nærmere i öjesyn, viser
det sig snart, at disse enten er oprindelige flertalsformer eller
udgaaede fra sådanne. Ikke til at tage fejl af er hf. på um
og ef. på a : ”mæth grupirn ok gislum” (Upl., Sdm., til dels
*) Græsted på Frederiksborg amt kommer — ikke just af ”Græstofte”,
men — af *Græstved, med samme overgang som f. e. af Næs-tved til Næsted.
— Når Swinæburg er blevet til Sven(d)borg, er det snarest som frugt af se-
nere halv ubevidst folkelig omfortolkning efter personnavnet Svenne. En
anden sag er det, at vi stundum i en trykløs stavelse, f. e. i Erik, har fået
kort e for langt i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
