Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: F rid-: grid, grud. 343
endnu i de to landslove); ”the seen alle skylde til gizla oc
grutha? (Smål.). Men også gf. (selvfølgelig da også nf.) har
været og er bleven følt som flertals. M r det således i Øst-
gøtal. s. 100 hedder: ”per skulu mæp grupum til garzs ripa
ok grup af bonda bepas. bonde skal pem grup giua”, vilde
det være aldeles urimeligt her at tage grup som entais. Det
er åbenbart flertals ligesom grupum (jf. s. 54 ”han gange
mæþ grupum”); men heraf følger, at dette ligesom grup er
intetköns, — alt i bedste overensstemmelse med mit vest-
nordiske udgangspunkt.
Naturligvis har grutf ogsaa været flertals gf. i forbin-
delsen ”a grup oc göræ sæt”, ligesom tilfældet er med lagh
(d. e. éd) i Sdm’s tilfojning ”eller a gangin lagh”; men netop
i sådanne stående forbindelser med et entalsord lå der en
fristelse til efterhånden at forstå også grutf som entais, hvad
der kunde blive medvirkende grund til senere könsskifte, jf.
nedenfor om det formodede smålandske grytf. Af lignende
art er forbindelsen ”mæth grup oc friþ” i Sdm. og de to land-
skabslove, hvortil i disse slutter sig ”mæp grup oc gislum” ved
siden af ”m. grudhum ok gislum”, en dobbelthed, der holdt
sig langt ned i tiden.
Helt anderledes stiller sagen sig både for den ældre og
den yngre Yestgøtalags vedkommende *). På den ene side
kendes dér ingen former på -um eller a, på den anden side
møder os i de tvende lovtekster hele fire gange en utvivl-
som entals hunkönsform, nemlig i den ældre (s. 16 øv.)
"
gripær æstæ”, i betydning svarende til ”æsta sér gritfa? i
Járnsída udg. 1847 s. 39 øv., samt to gange i den ældre
(s. 10 og 35), én gang i den yngre (s. 122) ”griþær at be-
pas”. Yel kan disse to udsagnsord i Svensk også styre gen-
standsform (”
grip at bepas” s. 148); men dels er ejeforms-
styrelsen den oprindelige, dels har vi her at göre med en
J) Om Dalalagens standpunkt i så henseende tor jeg intet afgore, da
den kun har ordet i forbindelsen "hæmpnas a griþ oc giora sæt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
