Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Friet-: grtå, gruet. 847
griüt (Bækkestenen II), men også med ”Sigtriug” (Vedel-
spangeren II) *), har de sikkert også magtet et *griut (jf.
kvindenavnet Griucf, hvorom nedenfor).
Noget helt andet er det, at man i tidens løb lettede sig
udtalen ved at bortkaste i(j), efter at dette dog først i nogle
tilfælde eller på sine steder havde omlydt u til y\ således
fik man da både *grüt (senere grut, se ovenfor) og gryt\
trygg] fremdeles grut, hvorimod der er adskillige hager ved
den i Rietz’s Dial.-lex. opstillede omlydsform deraf. Fra
Kalmar län var der nemlig meddelt et hunkönsord ”
gryt,
säkerhet”, hvilket R. så henfører til det middelalderlige grip,
grup. Desværre gives ingen nærmere oplysning enten om
ordets udtale eller om den brug deraf i sammenhængende
tale, hvoraf betydningen er udledet. Hvis dette ”gryt” vir-
kelig nedstammer fra hint gamle lovord, må y være kort
og t være tegn for d, der på nysvensk vis har fortrængt t.
Overgangen til hunkön kunde, efter det ovenfor udviklede,
ikke overraske. Selv det betænkelige i, at allerede det ene-
ste levnede, Kristnisbalken, af Smålandslagen har ”
grup”,
lader sig bortforklare som umiddelbar overførelse fra kilden,
i Upplandslagen. Alligevel: så længe der ikke foreligger
fuld redegörelse for begrebsindholdet af en stedkyndig sprog-
mand 2), vilde det være overilet at fastslå tilværelsen, i al
fald i Kalmar län, af et fra *griut udrundet gryt. Indtil
videre lader den mulighed sig ikke afvise, at meddeleren har
taget fejl af det fra svenske ordbøger i en særegen betyd-
ning velkendte intetkönsord grÿt, og det så meget mindre,
som dette også møder os i Gadds Allmogemålet i Östra härad
*) Trods Lindroths indvendinger i Arkiv XXIV 356 ff. ser jeg med
Kock heri en brydningsform. Wimmer, som fra først af (i Universitetets
festskr. Maj 1892 s. 32) tog iu som tegn for y, opgav snart, med god grund,
denne opfattelse og opstiller nu udviklingsrækken: i —iu —y, se runeværket
I s. LI, LXVIII og 70, II 427 øv. samt IV (ordbogen) s. LXII.
2) I Linders Allmogem. i södra Möre härad af Kalmar län (1866) fin-
der jeg intet hidhørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
