Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Dyrlund: Friä- : grtâ, gruCt.
af Jönköpings län (1871) s. 42, hvor ordet oversættes
”täthet, fasthet” og betydningen oplyses ved eksemplet: ”dä
ä gutt gryt i den slipestenen” (vi Danske vilde i slige til-
fælde snarest hjælpe os med ”god grund”).
To spörsmål, der dog går op i en höjere enhed, på-
trænger sig her: til hvilken udviklingsform af ordet knytter
brydningen sig, og hvor gammel kan denne vel være? Bryd-
ningens forudsætninger: e i stammen og u i endelsen, er jo
bægge til stede i *gafrecfu, og udtalen vilde næppe lagt no-
gen hindring i vejen for et *gafriuð(u)1 så lidt som den om-
stændighed, at e havde plads i en tryksvag stavelse *). Når
jeg alligevel tvivler om tilværelsen af en sådan forløber for
vort *griuÉ(u\ så er det af sproghistoriske hensyn. På den
ene side har forstavelsen ga, afstumpet til g1på nordisk grund
i adskillige ord forved selvlyd og visse medlyd holdt sig lige
ned til nutiden, medens den på den anden side må antages
allerede meget tidlig at være helt bortkastet i nogle vest-
nordiske ord (se Bugge i Tidskr. f. nord. filoL og pædag.
VII 228 og i Arkiv XXI 270) 2), hvoraf et på Tunestenen,
altså fra ”urnordisk” tid. Hertil regner jeg også Mit, løfte
og Mita i betydningen at love i Vestnordisk 3), svarende til
henholdsvis got. gahait og gahaitan. At derimod forstavel-
sen i gaman (og gamal?) har holdt stand til den dag i dag,
er for så vidt mindre påfaldende, som både bortkasteisen
og afstumpningen her omtrent forbød sig selv: den første
på grund af meningen, den sidste af hensyn til udtalen
*) Når Noreen i Altschwed. Grtk § 75, 2 som eksempel på manglende
brydning nævner 0þbern o. fl. lign., opfatter jeg ikke dette e som den til
grund for brydningen liggende selvlyd (i *bernuR), men som senere svæk-
kelse af en brydningsform, jf. Kock i Arkiv IX 150 og Wimmers ordbog
under Asbiorn.
2) For så vidt talen er om nautr, kommer Østnordisk også med, se
nöter (gull nautr) hos Schlyter og ”neder” (senere "netter” hos Kalkar un-
der ”bislopper” og ’’Sengenetter(e)’’.
3) I Østnordisk er navneordet slet ikke og udsagnsordet i denne be-
tydning lige så lidt påvist, jf. Arkiv X I 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
