Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Friå-: griå, gruå. 349
(”Gmunden” er os endnu en hård nød at knække!)1). At
det ”urgermanske” ga også engang har haft fuld livskraft i
Urnordisk, er der ingen grund til at drage i tvivl, selv om
der måske ikke er levnet os noget eksempel derpå i de lidet
omfangsrige indskrifter med ”de ældste nordiske runer”. Men
så langt tilbage i tiden kan der ikke være tale om at sætte
brydningen, så lidt som den dermed ”likartade foreteelse”
(Söderberg) w-omlyden, end ikke i deres ældste fremtrædelse,
hvor den brydningen eller omlyden virkende selvlyd for os
kun lever i sit afkom. Bortfalder altså hin usammendragne
brydningsform, må vort *griuå — gennem en mellemform
med eo eller eu — stamme i lige linje fra det sammen-
dragne *greðu, og kan da næppe føres længre tilbage end
til det ottende hundredår; sml. bl. a. Bugge i Arkiv
XIII 358.
I forbindelse hermed henleder jeg opmærksomheden på
kvindenavnet Griup, der i genstandsform forekommer i ind-
skriften fra omtrent 980 på Bavnkildestenen (Ålborg amt),
og som jeg har omtalt i Nord. t. f. filol.3 XYIII 83, men
på hvilket jeg nu sér med andre öjne. Jeg skönner nemlig
ikke rettere end at dette Griu& viser tilbage til et oprinde-
ligt *Gafripu{o)) bojet efter o-klassen (a-klassens hunkönsaf-
deling), idet denne hunkönsform i entallet måtte være under-
kastet de samme udviklingsmuligheder som det enslydende
intetkönsord i flertallet. Bærersken af et sådant navn var
derved stemplet som en ”Fridkolla”, fra første færd vel nær-
mest som pant på ”god forligelse” mellem pigebarnets for-
ældre. Mere tvivlsomt, dog næppe umuligt, er det, om det
er dette runiske navn, der går igen som GryÙ i Sakses
”Grytha”, som jo rigtignok göres til en tysk ”matrone”.
*) Foretrækkes de af Wadstein i Indogerm. forsch. V antagne efterlod,
begyndende henholdsvis med a og h, kan der tvistes om, hvilket af de to a
det er, som har måttet fortrække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
