Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 25
dobbelt skrevne I kun, at den foregående vokal er kort, men
denne korthed kan som sådan intet vise med hensyn til
eventuel tidligere forlængelse av den følgende konsonant. —
Manglen av stød i ord som ven, føl o. 1. bruger Jespersen
iøvrigt som argument mod den (konstruerede) mening, at
”stemmebåndslukket var det gamle særkende på akcent nr.
1”; ti hvis dette var tilfældet, ”indses det ikke, hvorfor de
[o: ordene av den nævnte type] skulde ha mistet det” (s. 227).
Hertil vil jeg sige, at hvis jeg et øjeblik tænker mig i alt
øvrigt stående på Jespersens udgangspunkt, vil jeg meget vel
være i stand til at give en forklaring på det omtalte for-
hold, som i hvert fald Jespersen — ud fra sin synsmåde —
ikke med grund vil kunne forkaste. Hvis man nemlig går
ud fra, at konsonantens kvantitet har avgørende betydning
for stødets tilstedeværelse, samt at dette er en integrerende
del av den oprindelige akc. 1, så vil man uden vanskelighed
kunne antage, at det oprindelig i alle tilfælde tilstede-
værende stød senere svandt i ord med kort vokal + kort kon-
sonant (eks. ven), men holdt sig, når den korte konsonant i
forvejen var forlænget (eks. vennen] i tilfælde som dette an-
tager Jespersen jo selv, at forlængelse har fundet sted). —
Hele denne drøftelse har jo imidlertid kun teoretisk interesse,
da det ikke fra nogen side påstås eller er bleven påstået, at
stødet opr. var en integrerende del av akc. 1 og således
fandtes også i de ord med akc. 1, hvor det nu mangler.
I sammenhæng med den omtalte teori om konsonant-
forlængelse som betingelse for stødets indtræden fremsætter
Jespersen endvidere den påstand, at stødet i ord på udlydende
w (f. eks. lang) beror på, at nasalen i den oprindelige for-
bindelse ng forlængedes, idet g bortassimileredes; . . . ”sml.
også behandlingen af opr. mb i kam, lam [kam1lam’Y (s. 228).
Herefter skulde stødet på lignende måde være betinget av
assimilationen mb > m(m) og altså være yngre end denne.
Dette strider imidlertid mod det kronologiske forhold mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
