Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Pedersen: Dansk og urn. akc.
vedkommende lydovergange. Ti stødet er som av Marius
Kristensen vist ældre end vokaliseringen av olddansk y\ denne
proces er, som den håndskriftlige overlevering viser, selv
ældre end assimilationen av mb, følgelig er stødet ældre end
sidstnævnte overgang og kan altså ikke være betinget derav.
At der ved assimilationen av nasal + media (*#, nd, mb) i
første linje fremkom lange nasaler (mb, nn, mm\ er meget
sandsynligt, men dette har i henhold til det udviklede intet-
somhelst at gøre med stødet, hvis forekomst forøvrigt i disse
tilfælde — som det nedenfor skal vises — ikke behøver
nogen speciel forklaring. Hvad særlig w vedrører, lægger
Jespersen nogen vægt på, at medens stødet aldrig udebliver,
når denne lyd er assimilationsprodukt av opr. rø, mangler det
gennemgående, når den står i udlyd av franske låneord som
[balkon, komplimcn]] heri ser J. et vidnesbyrd om, at nasalen
i første tilfælde var lang i modsætning til det andet. Denne
slutning er uberettiget, da sådanne ord som de nævnte jo er
”literære” ord, d. v. s. de har aldrig (og navnlig ikke i mid-
delalderen) været dele av det folkelige ordforråd, så lidt som
de er det nu, og de kommer således ikke i betragtning her.
Derefter går Jespersen over til — som støtte for por-
tamentoteorien — at omtale en række forhold vedrørende
stødets tilstedeværelse henholdsvis udeblivelse i sammensatte
ord. Hertil er i almindelighed at sige, at når man av disse
forhold i det moderne sprog vil uddrage slutninger med hen-
syn til måden, hvorpå stødet kan tænkes opstået av akc. 1.,
må man selvfølgelig i hvert enkelt tilfælde først undersøge,
hvorvidt den foreliggende akcenttilstand kan antages at være
oprindelig —, hvilket her vil sige: ældre end stødets opkomst
— eller ikke. Det siger sig selv, at uden dette kommer de
uddragne slutninger til at svæve i luften. Med hensyn til
de enkelte punkter bemærkes følgende:
1) Først henviser Jespersen til den omstændighed, at
ord, der som simplicia har stød (som: hu*«), i første led av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
