Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 49
i forbindelserne l, r, rø+ konsonant begge lyd skal rime,
medmindre den anden konsonant tilhorer flexionen”, ti dette
vil jo netop sige, at ordet har akc. 1. Endvidere finder Falk,
at også i sådanne forbindelser av konsonant + l7n, r, hvor
begge konsonanter hører til ordets stamme, kan de sidst-
nævnte konsonanter falde udenfor rimet. Men også om så-
danne ord gælder det, at en stor mængde, ja sikkert de aller-
fleste derav har lydlovlig akc. 1, idet denne tilkommer dels
alle enstavelsesord, dels de ikke fåtallige tostavelsesord, hvor
en urnordisk vokal er bortfalden mellem de 2 konsonanter
(eks. jçhla, litluj rçüli, gamla o. s. v.). Når Falk herom
siger: ”1 saadanne former har vistnok stavelsegrænsen ligget
mellem de to konsonanter, idet den ved vokalbortfaldet op-
staaede pause har forhindret konsonanternes sammensmelt-
ning til en lydgruppe” (s. 128), så vil det ses, at han har
været snublende nær ved den her fremsatte opfattelse, skønt
det ikke er klart, hvad han forstår ved ”pause”, og han
ikke liar set fænomenets sammenhæng med andre punkter i
de nordiske sprogs akcenthistorie. Nu forekommer der imid-
lertid efter Falk tilfælde, hvor l, w, r efter konsonant
skönt hörende til ”stammen” dog står udenfor rimet, selv i
sådanne tostavelses former, hvor der ingen mellemvokal er
bortfalden og hvor akc. 1 altså ikke kan foreligge, f. eks.
alcra, vatni, hrafni. På former som disse passer den nylig
citerede forklaring ikke; Falk antager her, at der foreligger
analogi fra de tilfælde, hvor de nævnte konsonanter tilhører
fleksionen (o: ordene med akc. 1). Mod denne forklaring
kan der vist under de givne forudsætninger ikke gøres nogen
principiel indvending; kun vil jeg tillade mig istedenfor
analogi at foreslå udtrykket ”metrisk frihed”, hvorved man
sikrer sig imod misforståelser. En sådan licens behøver man
derimod ikke til at forklare, at i forbindelserne av genitivens
s med en foregående konsonant rimer s altid med. Former
av denne art må jo — som enstavelses — have akc. 1;
AKKIV FÖK NORDISK FILOLOGI X X V III, NT FÖ LJS XXIV. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
