Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. hoar. 227
oakcentuerad stavelse”. Et typisk eksempel mellem de mange
som professoren nævner paa denne vokalovergang, er hjælpe-
verbet sv. vara (<r vera). ”Ljudlagen bekräftas”, sier han §
294 smst., ”av följande omständigheter. Den har inträtt ock-
så i forndanskan ‘) . . I § 297 læser vi: ”1 forngut-
ni sk an *) har ljudförbindelsen wer wœr övergått till war
under samma förhållanden som i den egentliga fornsven-
skan . . .” ”Pipping menar i ”Nya gotländska studier” s. 5 ff.,
at pron. huer (=
=isl. huerr) ljudlagsenligt blivit till huar i de
yngre kapitlen till Gutalagen . . .”
I § 295 nævner professoren likeledes pronomenet huerr
og mener at det gammelsvenske huar ”visserligen delvis kan
bero på ljudlagsenlig utveckling hwœr > hwar i sådana ställ-
ningar, där ordet i satsen var relativt oakcentuerat (jraf. ny-
sv. hvar tredje etc ) . . .”
Før jeg gaar ind paa det spørsmaal, hvilke spor lyd-
overgangen for øvrig har sat sig i vestnordisk, — og paa
den rent fonetiske side av saken —, vil jeg tilendebringe
oversigten over pronomenet hvar i norsk og islandsk, samt
færøisk.
Det er et merkelig træk, som prof. Hægstad velvillig
har gjort mig opmerksom paa, i vestnorsk og nordnorsk, at
kvar fortrinsvis biir sagt i de fjorder som har direkte sam-
færdselsveier til Østlandet og Trøndelag: Eomsdal, Søndmøre,
Indre Sogn, Harang, Røldal og Ryfylke, og nordenfor Trond-
hjem i Helgelandsmaalene. Derimot raar kvær i Nordfjord
og Søndfjord, i Ytre Sogn, Nordhordland og paa Jæren, i Lo-
foten og Yester-Aalen. I Midlandsbygdene i syd finder man
lyd av a). Det er ogsaa vel kjendt at en e som stod mellem v og r, er blit
til (S i mange gamle vestnordiske haandskrifters sprog. Men i fuldt betonet
stavelse blev det i almindelighet med dette. Se t. eks. Aisl. Gr. § 104, G.
Tr. § 30 merkn. og § 93 a (cfr. nedenfor s. 231).
J) Uthævet her. Smign. Marius Kristensen i Arkiv for nordisk filo-
logi bd. XVII s. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
