- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoåttonde Bandet. Ny följd. Tjugofjärde Bandet. 1912 /
232

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


232 Skulerud: Pron. kvar.
st. f. á meftal (østnorsk, 13de hundredaar, se G. Tr. s.
62), nynorsk hata (Namdalen) m., ”bite” av gin. hita obl.
kas., osv.
Det bemerkes at overgangen indtrær i vidt forskjellig
omfang i de forskjellige dialekter. Størst utbredelse har den
i den relativt uakcentuerte stavelse; det er bare i somme
strøk — nemlig i Trøndelagen, i Øst-Agder og Vest-Agder
og tildels paa Østlandet, at den gjør sig gjældende som mere
almen lydlov, — ingen steder dog helt gjennemført.
Det vil i betragtning av dette forhold være mest prak-
tisk i det følgende at ordne stoffet uten at ta hensyn til den
rolle som den større eller mindre ubetonethet har spilt for
overgangen, idet jeg til gjengjæld knytter bemerkninger om
den side av saken til de enkelte ord. Man opnaar ved denne
ordning at faa en samlet behandling for det hele land, og
se bevægelsen under ett.
Jeg vil da begynde med lydforbindelsen -wer-, -wær-\
derefter tar jeg stavelse som begynder med konsonant -f-w,
uten at der følger r efter vokalen, derefter stavelse uten w,
v i fremlyden, med r efter vokalen ifra gammelt, og endelig
stavelse med ”tyk” l + konsonant efter vokalen. I alle disse
tilfælde kan man nemlig spore overgangen.
Det vil her være av interesse — for det historiske over-
bliks skyld — at citere prof. Hægstads uttalelser i G. Tr.
§ 93 a. Han oplyser først at e er blit til æ mellem v og r
-f konsonant i Gammelnorsk Homiliebok (før aar 1200), eks.
værftr 3 sp. ”biir”, værk n., og at overgangen ved midten
av det 13de hundredaar hadde naadd flere ord som begyn-
der med v (vælj væstr, vætr). Derefter fortsætter han:
”1 det 13de hundradaar er det elles likt til at denne
æ sumstad hev gjenge heilt yver til a fremfor rft, soleis varftr
(c værftr, 3 sp. av værfta), vel ogso giarft f. < g(i)ærft c
gerft” osv.
I Trøndelagen er vokalen gjerne blit staaende ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1912/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free